|
Vi hører i disse dage at der mangler arbejde til danskerne. Næsten 200.000 går arbejdsløse og vil gerne bestille noget. Fagbevægelsen, politikerne, arbejdsløse klager sig - der ER ikke noget arbejde at få, siger de. Men det er forkert. Der er masser af arbejde i Danmark - jeg vil våge den påstand, at der er uendelig meget. Tænk på din egen bolig. Du kan arbejde fra morgen til aften, hvis du vil - pudse vinduer, støvsuge, male, vedligeholde, rydde op, vaske af. - men du gør det ikke. Hvorfor? Fordi på et eller andet tidspunkt synes du, at nok er nok, og at du gider du ikke mere. Det kan ikke betale sig at støvsuge gulvtæppet hver time, et par gange om ugen er nok.
Det er en kalkulation - om det kan betale sig - der ligger til grund.
Præcis det samme kender man fra køb- og smid væk mentaliteten. Hvorfor reparere en brødrister når en ny kun koster 150 kr? Eller DVD afspilleren til 700 kr - det dækker ikke en gang benzinudgiften og en time til teknikkeren. Lønningerne er så høje, at det ikke kan betale sig at få arbejdet udført - det er billigere at lade være. Præcis den samme kalkulation laver virksomheder når de skal planlægge produktion og udvikling. Hvad kan det betale sig at investere i og producere? Hvis en given vare kun kan bære en timeløn på 100 kr og medarbejderne skal have 170 kr i timen, så er produktionen urentabel og droppes. Klart. Alt andet ville være hul i hovedet.
Problemet med den tankegang er bare, at meget arbejde ikke bliver gjort - ikke fordi arbejdet ikke kunne udføres, men fordi det er urentabelt. Sådanne produkter må så laves i udlandet under forhold hvor timelønnen ikke er så høj. Den dansker der kunne have gjort arbejdet får i stedet penge for at gå hjemme og lave ingenting, alt imens vedkommende bliver frustreret over ikke at være til gavn i samfundet. Ærgerligt. Men at producere en vare, der kan bære en timeløn på 100 kr ville vel være bedre end at gå hjemme? Hvorfor ikke sætte disse produktioner op og undgå alle de arbejdsløse? Med tiden kunne der måske videreudvikle de billige produkter til dyrere og bedre produkter der kunne bære en højere løn? Måske, men som det danske samfund - og som den Danske Model - fungerer i dag er det ikke muligt. Der er en stærk modvilje mod at tænke logisk på denne måde.
Fagbevægelsen foretrækker tilsyneladende at en stor del af deres medlemmer går arbejdsløse, frem for at finde modeller der kunne bruges til at få sat gang i arbejde, som ikke er rentabelt med den nuværende løsning. Hvorfor? Måske fordi fagbevægelsen frygter, at den lavere løn vil smitte af på lønnen for de medarbejdere, der allerede får den høje løn? Det kunne forklare at kampråbet i dag er "løndumping". Alternativet er derfor 0 kr i værdiskabelse fra de arbejdsløse, deres leveomkostninger må dækkes af samfundet. Det er en stor udgift og betyder færre penge til alle i sidste ende.
Kunne man ikke finde sammen - arbejdsgiverforening og fagforening, måske regeringen med - og finde en løsning på problemet? Derved kunne der skabes meget mere rentabelt arbejde i Danmark, færre skulle gå arbejdsløse og samfundet kunne få flere indtægter, samlet set. Hvorfor er der sådan en modvilje til at finde løsninger, at man vil ikke en gang sætter sig ned omkring bordet og diskutere dem!? I den grønne sektor kunne sådan en løsning bevare 10.000 lukningstruede arbejdspladser, men fagbevægelsen har kategorisk nægtet at diskutere mulighederne. De insisterer i stedet på strammere, dyrere krav, og endnu mindre rentabelt arbejde indenfor branchen. Jeg forstår det simpelthen ikke...
Bragt som kronik i Fyns Stiftstidende 6.2.2013.
|
