LANDBRUGETS KLIMABELASTNING KUNNE REDUCERES MED 25% MEN MODELLERNE MEDREGNER DET IKKE

Med tre eksisterende metoder kunne landbrugets klimabelastning nedbringes med 25% uden store investeringer og uden store mer-omkostninger.

Den mest oplagte er øget brug af split-gødskning. Ved at fordoble antallet af udbringninger af gylle og handelsgødning vil man halvere opholdstiden for kvælstoffet i jorden og dermed halvere risikoen for lattergasdannelse.

Det vil naturligvis medføre lidt øgede omkostninger til kørsel, man samtidig give en lidt højere kvælstofudnyttelse - så i sidste ende går det ca lige op. Udfordringen er ikke at komme for sent - så planterne står og mangler næring. For så går det ud over udbyttet. Man skal altså lære at gøre det på de rigtige tidspunkter.

Tilsvarende kunne man med øget brug af forsuring af gylle mindske lattergasdannelsen. Forsøg viser, at f.eks. en forsuring fra pH 8 til pH 5 giver mindst en halvering af lattergas-dannelsen - så de steder hvor man ikke gør det idag bør det indføres. Også for økologerne - det kræver dog en regelændring - men den er gratis. Igen vil meromkostningen dækkes af øget effektivitet af kvælstoffet.

For handelsgødningen ligger den største besparelse ved at bruge bladgødning på heldækkende afgrøder. Derved optages kvælstoffet helt uden opholdstid i jorden og lattergasdannelse undgåes. Igen er der en meromkostning, men den dækkes igen langt hovedsageligt af mer-effekt og ved at fjerne risikoen for udvaskning og tab.

Alt i alt kan disse gødningstiltag bibringe en reduktion på ca 1500 kton - eller ca 15% af landbrugets klimagas-udledning iht modellerne.

Den sidste løsning er en metan-inhibitor ved navn 3-NOP der netop er blevet godkendt. Den skal tilsættes foderet til køerne, og vil reducere metanudledningen med 30% ifølge de test der foreligger fra producenten. Meromkostningen vil dog i dette tilfælde ikke kunne dækkes af mer-effekt - men f.eks. en lille merpris på få øre pr liter mælk vil kunne dække omkostningen for landmanden, så går butikkerne sammen om at sælge mælken som mere klimavenlig imod en lille merpris kunne omkostningen let dækkes. For økologerne vil denne løsning ligeledes betyde at man skal lave en regelændring for at de får lov.

Denne indsats kunne reducere udledningen med 1000 kton - eller ca 10% af udledningen. Totalt når vi således 25% reduktion.

Problemet er dog et helt andet. For i de klimagasudledningsmodeller der anvendes til at beregne landbrugets udledninger medtages ovennævnte metoder ikke.

Så selv om landmændene gjorde det hele som beskrevet, ville det ikke figurere i tallene. Og det er godt nok ærgerligt.



Kilder:
http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-201-250/abstracts/nr-250-opgoerelse-af-landbrugets-emissioner-af-drivhusgasser-i-perioden-1985-2015/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/


LANDBRUGET MISKREDITERES EN FAKTOR 35 HØJERE END RENSNINGSANLÆG MHT LATTERGAS
Ifølge SEGES er næsten halvdelen af landbrugets klimabelastning pga lattergas-udledninger. Problemet med den påstand er, at man ikke måler lattergas fra landbruget i praksis - man har i en model vedtaget at 1% af den tilførte N fra handelsgødning og gylle bliver til lattergas. Punktum.

For rensningsanlæg har man en tilsvarende model når man skal opgøre lattergas-udledning, men her er andelen man siger bliver til lattergas blot 0,14% - eller 7 gange mindre.

Set i lyset af at man i rensningsanlæg netop renser for kvælstof ved at først nitrificere og dernæst denitrificere kvælstoffet - og derfor gør "alt det forkerte" for at minimere lattergas-udledning, virker det totalt barokt at faktoren er mindre. Det burde være omvendt.

Men endnu mere barokt bliver det, når man tænker på at de 80% af kvælstoffet i landbruget slet ikke kan denitrificeres - det optages af planterne. For dermed er det reelt kun 20% - der potentielt kan omdannes - og miskrediteringen er ikke en faktor 7 - men en faktor 7 * 5 = 35!!

Målinger fra rensningsanlæg har desuden vist, at faktor 0,14 nok er for lav - men ikke 7 gange for lav - og så er der stadig ikke taget højde for alt det kvælstof planterne optager direkte. Alt i alt kan myndighederne altså let sjusse en faktor 10 for højt, når landbruget beskyldes for at udlede lattergas.

Dermed tegner man altså et rosenrødt billede af rensningsanlæggenes udledning ved at undevurdere emmissionerne med op til 4 x for lidt - og for landbruget overvurderer man sandsynligvis med mindst 5-10 x for meget.

Men det ligger naturligvis inden for den angivne "fejl" i landbrugsmodellerne på +/-120% :-( Det er der bare ikke nogen der tager med i de skældud man kommer med...

Kilder:
https://www.vandcenter.dk/-/media/vandcenter/viden/filer/lattergasrapport-m-appendix.pdf?la=da&hash=B6D7312A438663876CD7EA23C2794E0DE43DCB9F

Growz ApS - Tlf: 28 11 15 51 - E-mail: info@growz.dk