ANTAL SMITTEDE UBRUGELIGT SOM SPREDE-MÅL
Igen og igen hører vi nyhedsmedierne berette om hvor mange smittede der er blevet fundet det forgangne døgn. Er det højere eller lavere end igår. Og hvor godt eller skidt det er.

413 den ene dag. Uha.
286 den næste. Jubii. Flot.

Problemet er bare, at antallet af personer der testes også varierer - meget! Og dermed vil antallet af smittede man finder naturligvis også variere. Og for de to eksempler var de positive i procent af antal testede præcis det samme: 1,1%

Ser vi altså i stedet for andel positive i procent, er det et meget mere reelt mål - og siden man slog ned på store forsamlinger sidst, er det stort set forblevet uforandret. Uanset indførsel af f.eks. øget krav om brug af mundbind - et tiltag der ikke afspejer sig i statistikken.

Og beregner vi forholdstallet imellem den seneste uges andel positive i procent med den forrige uges andel positive i procent (det jeg kalder kontakt-index 7-7 eller KI7-7) får man et mål for det myndighederne kalder kontakt-tallet. Altså hvor mange nye smittede der kommer i forhold til hvor mange nye smittede der var.

Det tal var i begyndelsen af den viste månedsperiode i størrelsesordenen 1,2-1,4 - og er faldet til 0,9-1,1. Gik vi længere tilbage var faldet endnu tydeligere, fra over 2,0 til omkring 1,0. Altså en meget tydelig opbremsning og dermed et meget positivt resultat.

Hvorfor vil medierne ikke bruge det?
SSI stiller jo data til rådighed.

Hvorfor den råben "ulven kommer, ulven kommer" hele tiden, bare der findes nogle få smittede flere, uanset at det skyldes at flere samtidig blev testet?

Er frygt og angst virkelig målet?
Eller er det bare et spørgsmål om click og penge?


Growz ApS - Tlf: 28 11 15 51 - E-mail: info@growz.dk