Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 401107



Vidste du, at...

… information er først viden når det er opfattet og forstået….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 28-12-2020

Om Growz

Tænketanken Growz er startet af Allan Holm Nielsen.

Med en solid naturvidenskabelig uddannelse som Hortonom med en PhD i molekylær mikrobiologi i bagagen, 10+ års erfaring som virksomhedsleder i et potteplantegartneri og en passion for de grønne erhverv er missionen for Growz klar:

Growz er en tænketank der skal belyse de grønne erhverv i Danmarks konkurrencesituation og give indspark til hvordan de igen kan begynde en positiv udvikling.

Indsparkene kommer gennem korte og længere analyser af aktuelle politiske og arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger, og fremlægge og belyse disse i pressen og på internettet.

Derudover gives foredrag og holdes oplæg omkring muligheder og udfordringer. En slags opsang krydret med pep-talk.

Da Tænketanken Growz drives ulønnet af Allan Holm Nielsen og uden betaling fra interesseorganisationer, politiske partier, eller andre, og foredrag mv. holdes uden betaling (dog opkræves for kørsel efter aftale) - ikke engang private kan få lov til at donere penge, er tænketanken uafhængig.

Growz tjener til daglig penge på at udvikle IT systemer og foto-arbejde, samt en kalender til de danske gartnere vi af historiske årsager har lavet i over 10 år.

Til daglig arbejder Allan Holm Nielsen derudover i firmaet Flex Fertilizer System ApS der udarbejder specialgødningsløsninger til landbrug, golfbaner, biogasanlæg og andre med særlige gødningsbehov. Flex Fertilizer System samarbejder desuden med f.eks. Københavns Universitet og Odense Universitet.

Privat er Allan Holm Nielsen gift og har to børn, Han elsker IT, elektronik, friluftsliv, fiskeri og jagt. Er kristen, uden dog at være praktiserende. Er af politisk observans liberal og mener mennesker bør have så meget frihed som muligt, uden dog at være medlem af noget parti.

Tænketanken Growz indspark og analyser skal derfor ses i den kontekst og som udtryk for Allan Holm Nielsens mening om verden som den opleves med ovenstående baggrund og indsigt.