Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 439740



Vidste du, at...

… du kan ikke løfte de svage ved at holde de stærke nede….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 18-03-2013

Blæsevejr sender millioner til Sverige og Norge

Det kraftige blæsevejr i weekenderne vi har haft d. 9-10 og 16-17 marts har givet en en uheldig sideeffekt. Vinden har medført en meget stor produktion af vindenergi fra landets vindmølleparker, og isoleret set er det godt. Ren grøn energi er en positiv ting. Problemet opstår når energien skal afsættes på det frie elmarked kaldet Nordpool, som vi er tilknyttet i Danmark, for markedet er ikke ret stort i weekenderne. Det skyldes dels dels at meget virksomhedsdrift ligger stille i weekenden - energiforbruget er altså relativt lille - og dels at kraftvarme anlæggene der leverer varme til fjernvarmekunderne allerede for længe siden har sat sig på en væsentlig del af elproduktionen.

Konkret betyder det, at ud af landsts elforbrug på ca 4000 MW sidder den kraftvarmeværkerne på ca halvdelen - eller omkring 2000 MW. Resten skal så ideelt set dækkes af vindenergi, men på blæsende dage som i marts, producerer de nuværende vindmølleanlæg omkring 4000 MW også - og der er dermed en overproduktion på ca 2000 MW der skal afsættes i udlandet. Her er Sverige og Norge de primære aftagere, for de kan lukke ned for deres vand- og atomkaft og aftage den grønne strøm. Men ikke for enhver pris.

Prisen fastsættes på Nordpool, time for time, dagen før, baseret på bl.a. vindprognoser. Og prisen i weekenden, f.eks. søndag d. 17.3, var lav. Meget lav. Normalt ligger elprisen omkring 30 øre pr kWh - dvs. på ca det halve af de godt 60 øre vindmølleparkerne er lovet som afregning af staten. De resterende 30 øre financierer elforbrugerne i fællesskab gennem PSO afgiften. Men på dage som søndag, der ryger elprisen på det frie elmarked helt ned omkring 5-6 øre - og i nogle timer endda under 0 øre - prisen var faktisk negativ et par timer!. Det betyder, at stort set hele prisen på vind-energien skal betales gennem PSO afgiften, og når så oven i købet vi producerer mere end vi kan bruge i Danmark og blot sender energien til Sverige og Norge, så begynder systemet at vise sine mangler.

Problemet er, at vindmøllerne ikke er forpligtede til at lukke ned for produktionen når der er massiv overproduktion og markedet ikke kan følge med. El-nettet skal dog altid være i balance, og derfor må man forære strømmen væk, for at bringe systemet tilbage i balance. Regningen betaler de danske forbrugere og virksomheder - og den bliver høj. På en dag som søndag d. 17.3 ryger i snit 2200 MW ud af landet i timen, og det giver, med et tab på ca 60 øre pr kWh, en pris på ca 30 millioner kroner som skal financieres gennem PSO afgiften.

30 millioner kroner er sjovt nok tæt på det beløb som de danske gartnere har bedt Energiminister Martin Lidegaard om som rabat i forhold til PSO afgiften. Denne afgift har ingen andre af vores konkurrerende nabolande, og den er et stort problem for erhvervet. Men indtil videre har svaret været afvisende fra energiministeren. I stedet har man i Vækstplan 2013 foreslået at droppe energispareafgiften, en afgift som erhvervet alligevel er delvist fritaget for. Besparelsen for gartnerne er derfor kun ca 2 millioner kroner på denne post.

Indtil videre må gartnerne således stå og se på, at vi fra dansk side forærer strøm til svenskerne, som samtidig er vores store konkurrenter og pt tiltrækker flere og flere investeringskroner fra Danmark, netop fordi vi i Danmark har for høje omkostninger på blandt andet PSO. Og på bare én blæsevejrsdag har landet foræret hele den rabat væk som de danske gartnere så tvingende har brug for.

Oven i denne barokke situation er regeringen ved at lægge sidste hånd på Anholt parken - Danmarks største vindmøllepark, som ikke bare er lovet 60 øre pr kWh, men hele 105 øre. Den vil med andre ord gøre eksporten af gratis vindmøllestrøm endnu større, og stille gartnerne endnu ringere i konkurrencen med svenskerne. Værst er næsten, at regerinen ingen som helst ideer har til tiltag der reelt vil forbedre produktionserhvervenes situation. Omkostningerne fortsætter deres himmelflugt og arbejdspladserne forsvinder i snesevis hver dag. Hvor skal det dog ende? Hvornår begynder politikerne at tænke i vækst og arbejdspladser i stedet for grøn profil-politik?