Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 237266



Vidste du, at...

… du kan ikke løfte de svage ved at holde de stærke nede….

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender 2019:

KLIK HER


Print - 03-03-2016

Den økologiske utopi


I medierne og reklamerne kan man ofte læse om økologiske produkter, og kigger man lidt med hos de grønne organisationer eller partier, har de travlt med at forklare hvor godt økologi er, og hvordan det er fremtiden for vores fødevareproduktion.

Ingen af parterne er dog meget for at forholde sig til de problemstilliger som økologi medfører – f.eks. som man kunne læse i Fyens Stiftstidende d. 5.2. at økologiske æbleavlere må kassere 40% af deres frugt pga æbleskurv – et problem der let kunne undgås med helt simple og ret uskadelige kemiske sprøjtemidler.

Fortalerne er heller ikke meget for at forholde sig til problemet om næringsstofmangel og at udbytterne på de jorde man dyrker økologiske afgrøder på ofte er 30-40% lavere end med moderne metoder. Vi skal bare spise mindre kød, lyder argumentet, når det påtales at bare en omlægning af den danske hvedeproduktion til økologi ville kræve et mer-areal på størrelse med Fyn, for at dække det udbyttetab det vil medføre.

Ser man på hele næringsstof-kredsløbet, så mangler de økologiske metoder at løse problemet med næringsstof-tab. Dels ved gødskning og nedsivning – og dels ved at varer der sælges og fortæres eller kasseres af forbrugerne ender på lossepladsen eller i havet, snarere end tilbage på marken. Det lukkede kredsløb er brudt og der tabes konsekvent næringsstoffer på denne måde. Disse næringsstoffer skal man have tilbage, hvis økologernes marker ikke skal udpines – og det gøres i dag ved at tilkøbe f.eks. uøkologisk gylle og bruge diverse ”natur”-gødninger, der graves op og bruges som næringsstof-tilskud. Problemet med denne fremgangsmåde er, at disse ressourcer er begrænsede og at effektiviteten af næringsstofferne ofte er ringe, pga næringsstoffernes optagelighed er dårlig og svært tilgængelig for planterne på denne form. I praksis gør økologerne altså præcis det samme som moderne landmænd mht gødning: tilførerer det der mangler fra andre kilder end dyr og kompost. De begrænser bare sig selv til meget få valgmuligheder og taber dermed både næringsstoffer og udbytte.

At økologi samtidig vil medføre op imod dobbelt så høje fødevarepriser som vi generelt har i dag, og at dette vil slå bunden ud af særligt de arbejdsløses og børnefamiliernes budgetter, har man heller ikke nogen løsning på, ud over at man jo kunne momsfritage økologiske fødevarer – og dermed indirekte støtte produktionen – der i øvrigt allerede får markant mere støtte end moderne landbrug.

Man får let den tanke, at grønne og politiske økologi-fortalere har taget skyklapperne på og blot vælger at ignorere problemerne, eller beder andre om at betale meromkostningerne for deres ideologi igennem tilskud og omfordeling – og det er ærlig talt en skidt fremgangsmåde.

Men hvad er så løsningen? Løsningen er at gøre det som mennesker hele tiden har gjort. Udvikle bedre metoder. I praksis har f.eks. danske tomat- og agurkeavlere i mange år brugt en metode der hedder Integreret Produktion – eller IP. Med den metode bruger avlerne først og fremmest naturlige svampe og nyttedyr til at bekæmpe skadevoldere – men hvis disse metoder viser sig utilstrækkelige kan de sprøjte, rydde op og starte forfra. Det har vist sig ganske effektivt og gør at danskavlede tomater og agurker i dag i praksis er fri for sprøjtemidler – hvad enten der er tale om varer mærket med et Ø eller ej.

Det samme foregår også i landbruget – om end langsommere fordi det er sværere at rydde op ude i den frie natur, i forhold til i et drivhus. De mest skadelige midler er fjernet og erstattet af mildere. Man gøder først og fremmest med naturgødning, og sekundært med kunstgødning. Man bruger kosttilskud som zinkoxid frem for antibiotika – noget der gør at danske landmænds antibiotikaforbrug ligger blandt de laveste i EU. Man udvikler metoder så man kan gødske ud fra plantemålinger og jordbundsanalyser i stedet for bare blindt at smide gødning på markerne – og sådan kunne man blive ved.

Udviklingen løber hele tiden i den rigtige retning og imod mildere, mere effektive og mere skånsomme metoder. Landmænd og gartnere er ikke interesserede i at ødelægge naturen – de lever jo af den og skal avle deres afgrøder på marken og i drivhusene i mange år endnu. De har ikke mulighed for bare at springe et led i kæden over, tage skyklapperne på og ignorere når tingene ikke hænger sammen. Derfor er økologien, som den er udformet i dag, en utopi. Kæden er knækket – og i stedet for at acceptere dette faktum og hjælpe alle landmænd ligeligt, gør politikerne og grønne organisationer deres bedste for at ignorere fakta og slå nogle af verdens dytigste landmænd oven i hovedet. Det er ærlig talt hverken klogt eller rimeligt.

Allan Holm Nielsen

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 3-3-2016