Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 402196



Vidste du, at...

… du kan ikke løfte de svage ved at holde de stærke nede….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 23-12-2019

OMVENDT BEVISBYRDE HVOR BEVISERNE AFVISES ER IKKE ET RETSSAMFUND VÆRDIGT

Landbruget udsættes for en række anklager når det kommer til miljø- og klimabelastning.

Kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet er ét eksempel, hvor belastningen beregnes snarere end måles - og hvor beskyldningerne fyger igennem luften konstant.

Man tilskriver også landbruget en stor klimabelastning fra påstået CO2- metan- og lattergasudledning - igen på baggrund af modeller, der beviseligt rammer endog meget skævt og som forskerne selv anfører har en usikkerhed på 100% eller mere!

Således har vi vist (se links)
- at den påståede lattergasudledning ved rapsdyrkning i forhold til den målte var 300% for høj.
- at modellerne let kan overvurdere landbrugets klimagasudledning med mindst 40%
- og at tiltag der kunne reducere klimagasudledningen med 25% slet ikke medregnes, selv hvis udfører dem.

For skal landbruget f.eks. have lov til at bruge andre modeltal skal landbruget selv fremskaffe dem i form af forskningsresultater der er publiceret og internationalt peer-reviewed - noget man nu må bruge 90 millioner på bare at få skrabet i overfladen af. Altsammen i et forsvar imod anklager, hvor staten = anklageren ikke har fremskaffet beviser for det modsatte og hvor international forskning allerede har påvist at modellerne rammer mindst 50% forkert.

Imens afkræves landbruget retten til at behandle og dyrke jorden - man pålægges sågar at afstå jorden til "natur", trods også denne handling med stor sandsynlighed sker på falske påstande og forkert grundlag.

Og erhvervet udskammes med påstande om at man ødelægger miljø og grundvand ved korrekt brug af myndighedsgodkendte og testede sprøjtemidler, som man end ikke har skyggen af bevis for har en sundhedsmæssig effekt på mennesker i de påviste forekomster.

Det er helt galt at man på den måde betvinger et erhverv uden dokumentation, men udelukkende på baggrund af påstande og krav om omvendt bevisbyrde.


Kilder:
https://indblik.net/2019/12/18/miljoestyrelsen-den-enkelte-landmands-maalinger-gaelder-ikke/
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=151
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=150
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=149
http://www.growz.dk/siden.asp?sideid=142
https://www.altinget.dk/artikel/internt-ministernotat-saar-tvivl-om-effekten-af-klimatiltag-paa-finansloven?fbclid=IwAR0n_uJ_738FgaAGdYXEqHiqBq6KKpGz7t2RKSFSZ7AK2MDkmmtIAhoVcto#.Xf0Xhf2wP-Q.facebook