Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 439759



Vidste du, at...

… du kan ikke løfte de svage ved at holde de stærke nede….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 04-04-2020

66% AF VANDVÆRKSBORINGERNE HAR NIKKELINDHOLD OVER KRAVVÆRDIEN.

Nikkel er et grundstof der naturligt findes i undergrunden. Det er samtidig et tungmetal og et stof mange mennesker er allergiske overfor, og som kan give en række helbredsmæssige problemer, f.eks. øget risiko for kræft.

Alligevel er grænseværdien for nikkel i drikkevandet sat på hele 20 µg/liter - eller 2000 gange højere end kravværdien der gælder for pesticider, selv om nikkel potentielt er meget mere giftigt end en række pesticider.

Ifølge Jupiter-databasen ville blot 2017 ud af 6120 aktive vandboringer kunne overholde kravværdien på 0,1 µg/liter, men da man i stedet blot skal leve op til den langt lempeligere grænseværdi på 20 µg/liter, er det kun 90 ud af 6120 boringer, der er "ulovlige" mht indhold - svarende til 1,5%.

Med andre ord: Det drikkevand som politikerne beskriver som "naturligt rent og sundt" ville dumpe med et brag, hvis det skulle leve op til pesticid-lovgivningens kravværdier i langt størstedelen af tilfældene.

Derudover skal man tillægge, at en række vandrør og vandinstallationer/vandhaner mv afgiver nikkel til vandet, når det står i dem i længere tid, hvorved nikkel-indholdet reelt kan være markant højere, når det endelig kommer ud af hanen hos forbrugeren.

I EU taler de om at sænke grænseværdien for nikkel til 10 µg/liter - eller 1000 x kravværdien. Men man tøver. For det kan gøre vandindvinding vanskeligt pga naturlige forekomster. I Danmark ville en sådan sænkning af grænseværdien betyde at der i stedet for 1,5% af boringerne over grænseværdien ville være godt 3% over grænseværdien.

Sænkede man grænseværdien til 1 µg/liter (10 x kravværdien = indtegningen af grundvandsforekomsterne på kortet) ville 25% af de aktive boringer ligge over.

Jeg skriver ikke det her fordi jeg mener dansk drikkevand er farligt. Jeg skriver det for at belyse den misinformation og forskelsbehandling der foregår når politikerne påberåber at dansk drikkevand skulle være helt rent og fri for potentielt giftige stoffer.


Kilder:
https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/data-og-kort/national-boringsdatabase-jupiter/
https://www.who.int/water_sanitation_health/gdwqrevision/nickel2005.pdf
https://www.lojtvandvaerk.dk/selvbetjening/spoergsmaal-om-drikkevand/hvad-sker-der-hvis-graensevaerdien-for-nikkel-i-drikkevandet-overskrides/