Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 337908



Vidste du, at...

… mange gode tiltag er gået til grunde som konsekvens af politisk lefleri….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 17-10-2021

MÆLK ELLER HAVREDRIK

Der er meget fokus på havredrik (og andre plante-drikke) for tiden, så jeg tænkte jeg ville lave en objektiv vurdering af forskellen til mælk. Få lidt fakta ind i diskussionen. Jeg har endda købt og drukket begge produkter - så der kommer senere også en mere subjektiv vurdering.

Her sker sammenligningen med Jörd havredrik og Sødmælk/minimælk - alle tre fra Arla (selv om Arla ikke reklamerer så meget for sig selv på Jörd emballagen).

NÆRINGSINDHOLDET
Næringsindholdet i Jörd havredrik er pr 100 mL ca:
- 190 kJ energi
- 1,5 g fedt (heraf 0,1 g mættet fedt)
- 7,2 g kulhydrat (heraf 2,6 g sukkerarter)
- 0,7 g protein (fra havre/planter)
- 0,15 g salt
- vitaminer og mineraler ?? Ikke så meget det deklareres.

Næringsindholdet i Sødmælk er pr 100 mL ca:
- 264 kJ energi
- 3,5 g fedt (heraf 2,2 g mættet fedt)
- 4,6 g kulhydrat (heraf 4,6 g sukkerarter)
- 3,4 g protein (animalsk protein)
- 0,11 g salt
- vitamin B2, B12, calcium og fosfor svarende til 30-50% dagligt indtag ved ét glas.

PROTEINKVALITET
Når jeg skriver om protein-kilden at den er fra planter hhv. animalsk hænger det sammen med kvaliteten. Drikker man mælk for at få proteiner til f.eks. muskeldannelse, er animalske proteiner klart bedst. Dem kan kroppen udnytte ca 90%. Planteproteiner kan den kun udbytte måske 60%. Proteinmængden er altså ikke alene størst i mælken. Kvaliteten er også højere.

FEDTKVALITETEN
I mælk er primært mættet fedt. Det var man tidligere noget forskrækket over, da man mente det var meget mere usundt end umættet fedt. Den skelnen er der ikke så meget længere. Så jeg hæfter mig bare ved, at Jörds fedtmængde svarer til en letmælk. Vil man have mere, kan man købe sødmælk. Vil man have mindre kan man købe mini- eller skummetmælk.

KULHYDRATKVALITETEN
Selv om der er flere kulhydrater i Jörd er færre af dem omsættelige sukkerarter. En anden forskel er at mælk indeholder laktose - som nogen ikke så godt tåler. Har man det problem bør man kigge imod laktosefri mælk (med på billedet). Så undgår man det problem, og laktosemælk er idag ikke markant dyrere end alm. mælk. Og slet ikke så dyrt som Jörd.

ANDRE INDHOLDSSTOFFER
Vitamin- og mineralindholdet i sødmælken er deklareret, og drikker man ét glas mælk om dagen er ca 30% af ens behov for fosfor, calcium, B2 og B12 dækket. I Jörd er indholdet ikke deklareret. Måske fordi det er ret lavt. I andre havredrikke kan man finde nogen hvor der er tilsat både mineraler og vitaminer. Så den forskel kan være ret lille - men til børn i voksealderen mener jeg at proteinkvaliteten spiller en afgørende rolle. De har nok bedst af mælk, så de kan få nogle kvalitets-proteiner til at danne muskelmasse af.

ALLERGENER
Som nævnt indeholder mælk laktose, med mindre det er fjernet. Det skal man være obs på. Havredrikke som Jörd indeholder typisk gluten. Så har man glutenallergi bør man undgå havredrikken.

PRISEN
1 liter mælk koster ca 12 kr idag - 1 liter Jörd kostede 17 kr hvor jeg købte den. Jörd er altså noget dyrere.

KLIMABELASTNINGEN
For at få fokus på elefanten i rummet - og det mange fokuserer meget på - har vi også klimabelastningen. Faktisk reklamerer Arla (der producerer Jörd) ikke med den beregnede klimabelastning af produktet. Men typisk regner man med at en havre/plantedrik klimabelaster ca halvt så meget som mælk - i runde tal. 1 L mælk klimabelaster med ca 1,3 kg CO2e inkl emballage, så et glas ligger på ca 0,3 kg - drikker man i stedet 1 glas Jörd havredrik, klimabelaster man måske ca 0,15 kg. Man har altså "sparet" ca 150 g CO2-belastning. Det svarer til klimabelastningen ved f.eks. at køre ca 1 km i en typisk benzinbil. Eller til 0,3% af din daglige klimabelastning på ca 50 kg CO2e.
Med andre ord:
- vil du af en eller anden årsag hellere drikke mælk end havredrik, er det ikke svært at spare den klimabelastning på anden vis: eksempel: tag cyklen op at handle. Så har du sparet mindst lige så meget, og fået lidt motion samtidig.

PRISEN PR TON CO2e SPARET
Hvis du sparer ca 0,6 kg CO2e pr L havredrik og denne koster 5 kr mere, svarer det til en pris pr sparet ton CO2e på ca 8000 kr.

Til sammenligning koster et ton CO2-kvote omkring 300 kr - så for en langt mindre pris kunne man blot opkøbe kvoter i stedet for at drikke havredrik - og opnå det samme.

HALF AND HALF
Man kunne også vælge at drikke et halvt glas sødmælk og et halvt glas postevand - så får man faktisk ca samme mængde energi, flere mineraler og flere vigtige proteiner, end hvis man drikker et glas Jörd. Så har man både sparet en masse penge og gjort lidt godt for klimaet. Win-win :-)

SLOGAN-IMAGE-MÆRKER
På mælk reklamerer arla med dyrevelfærdsmærket - og danskproduceret.
På Jörd (der jo ikke er animalsk) er ikke noget dyrevælfærdsmærke, men et "organic" mærke. Hvorfor det ikke er det røde Ø forstår jeg ikke. Og der står heller ikke at det er produceret i Danmark. De kalder det tværtimod "nordisk havredrik". Og så reklamerer de på Jörd med "lavet med vind, regn og sol". Men det er lidt misvisende synes jeg.

Jörd indeholder vand, havre, rapsolie, salt og gellangummi - der via en industriel process bliver til en mælkelignende væske. Uden forarbejdningen på en stor fabrik er der ingen havredrik. Så ja, ingredienserne er lavet af vind, regn og sol. Men ikke selve produktet. Det er et menneske-skabt produkt. Mælk er bare mælk. Omend f.eks. laktosefri mælk jo også er modificeret og man oftest fjerner en god del af fedtet, og bruger det til noget andet.
Om noget synes jeg altså at Jörds slogan faktisk passer bedre på mælk end på havredrik.

SMAGEN
For lige at få det med selve smagen på plads, så har jeg som bekendt faktisk købt og smagt produkterne. Jeg drikker mælk dagligt - omend oftest på mine havregryn (jeg spiser altså havre alligevel), og kan bedst lige smagen af minimælk. Jeg synes skummetmælk har en mærkelig eftersmag og sødmælk bliver lige fed nok. Jörd ligner meget sødmælk i glasset - og har også den lidt søde, fede smag fra sødmælken. Men det har også en eftersmag fra rapsolien og havren, der skinner igennem. Det er lidt ærgerligt. Når det er sagt, så smager det såmænd ikke så ringe at man ikke kan drikke det. Jeg foretrækker bare alm. mælk, smagsmæssigt.

ANDRE FORMÅL
Hvorvidt Jörd egner sig til andre formål som mælk bruges til har jeg ikke testet, så det vil jeg undlade at udtale mig om. Jeg ville dog nok lige checke en ekstra gang inden f.eks. juleaften, inden jeg lavede risengrød med Jörd i stedet for rigtig sødmælk.