Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 337947



Vidste du, at...

… reel kommunikation og logisk tænkning er altafgørende for et godt samfund….

Prognose CO2-udledning el DK (g/kWh)


Kilde.

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender

KLIK HER


Print - 08-01-2022

100% AF DANSK DRIKKEVAND INDEHOLDER PESTICIDER

Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.

Det vil sige, at alle stoffer der besidder disse egenskaber potentielt set er et pesticid. Og jeg har endnu ikke kunne finde én eneste vandanalyse fra danske vandværker der ikke indeholder sådanne stoffer.

KRAVVÆRDI OFTE OVERSKREDET
I tillæg hertil overskrider mængden af pesticider den politisk definerede krav-værdi på 0,1 µg/L - i mange tilfælde med flere tusinde gange.

Alligevel ignorerer politikere og myndigheder - samt andre medier tilstedeværelsen af disse pesticider i drikkevandet.

MANGE BORINGER HAR FLERE FOREKOMSTER
Desuden har langt de fleste vandprøver faktisk forekomst af flere pesticider samtidig - og ofte ikke bare 2 eller 3, men endnu flere. Og ofte overskrider flere af dem kravværdien samtidig.

Alligevel gør myndighederne intet.

TUNGMETALLER
Eksempler på sådanne pesticider er f.eks. tungmetallet kobber - som forekommer bredt i det danske drikkevand. Kobber kan bruges til at slå f.eks. bakterier og svampe ihjel, og har i århundreder været brugt som pesticid i en række lande. I flere lande bruges set stadig i f.eks. økologisk produktion. Zink er et andet forekommende pesticid med tilsvarende effekter, som også forekommer mange steder.

FOSTERSKADELIGT STOF
Et andet eksempel er bor, der i form af borsyre kan have uønskede effekter på det ufødte barn, noget produkter der indeholder bor ofte indeholder advarsler om. Bor bruges som både bactericid, og har f.eks. været brugt i svømmebassiner til at holde dem bakteriefri, og som myre- eller kakerlak-middel. Borsyre er desuden meget mobilt i jorden og udvaskes let til grundvandet, og nedbrydes ekstremt langsomt.

SNEGLEGIFT
Et tredie eksempel er jern, der f.eks. er giftigt overfor mosser, og i årevis har været brugt i private haver til at bekæmpe mos i græsplænerne. Som følge heraf er mange jernprodukter i dag blevet forbudt. Jern kan også bruges som sneglegift, og er aktivstof i produkter i handlen i dag.

ROTTEGIFT
Et fjerde eksempel er arsen - der i årevis har været brugt som f.eks. rottegift.

VANDET RENSES FOR PESTIDICER FLERE STEDER
For at drikkevandet i hanen er sund og godt, må man rense det for f.eks. jern og arsen flere steder. Det er heldigvis ret let, og ikke ret omkostningstungt. Men vigtigt, særligt for at vandet smager godt, ser klart ud og ikke er farligt at indtage på langt sigt.

VAND DER INDEHOLDER GIFT ER IKKE GIFTIGT
Nu kommer så en vigtig pointe - som jeg håber vil berolige de fleste:
- at vores drikkevand på den måde indeholder en række giftstoffer, betyder IKKE at vandet er giftigt.

Giftighed handler nemlig om mængder - og overskrider man ikke grænsen for giftighed er der ingen fare ved at indtage stofferne.

Man kan sågar sætte spørgsmålstegn ved om man kan kalde et stof en gift, når det kun forekommer i ganske små mængder - nu disse mængder ikke er giftige.

Af samme årsag fungerer stofferne ikke som pesticider i de koncentrationer de findes i vores drikkevand. Dertil er mængden alt alt for lille.

Så hvis du tror at du kan udrydde mos, myrer eller snegle med postevand, bare fordi det indeholder pesticider der potentielt kunne bruges imod disse, så bliver du skuffet.

LOVGIVNINGEN TAGER HØJDE FOR DETTE
Netop fordi stofferne ikke fungerer som pesticider i disse mængder, definerer man dem lovgivningsmæssigt ikke som pesticider. At de overskrider kravværdien betyder således ingenting. Vandet er ikke ulovligt.

INDIVIDUELLE GRÆNSEVÆRDIER GÆLDER
For at der alligevel skal være fornuft i tingene er der i stedet defineret en sundhedsmæssig grænseværdi for stofferne - f.eks. 5 µg/l for arsen - altså 50 x kravværdien.

ØVRIGE LOVGIVNING MANGLER SAMME FORNUFT
For en lang række stoffer er der altså fornuft bag lovgivningen. Man forbyder ikke noget der er ufarligt, og men fastsætter i stedet grænser der relaterer til det enkelte stofs giftighed.

SAVNER SAMME FORNUFT FOR ANDRE PESTICIDER
I modsætning hertil er den gruppe stoffer som man politisk set har puttet i den politisk-definerede kasse "pesticider". For disse fastholder man at de skal overholde kravværdien på 0,1 µg/L, uanset at deres sundhedsmæssige grænseværdi reelt er meget højere, og man vedbliver at kalde dem pesticider uanset at de er til stede i så små mængder at de ikke er giftige og ikke fungerer som pesticid længere. Man putter sågar deres nedbrydningsprodukter i samme pesticid-kategori, uanset om de er mere eller mindre giftige.

UTOPISK IDEOLOGI
Ideen med kravværdien på 0,1 µg/L var, at det var så lidt man kunne måle for år tilbage. Det var altså "uendelig lidt" i videnskabens øjne, og mindre var umålbart. Ideologien var altså dengang at man ikke ville kunne måle stofferne i vores vand.

I dag er målemetoderne mindst 100 x mere følsomme. Men kravværdien består. Hvis målet om at forekomst af menneske-introducerede stoffer, selv i øvre grundvand, ikke må kunne måles, betyder det reelt at vi ikke kan være på planeten. For en del stoffer regner ned over alt, og uanset om man sprøjter eller ej, vil de kunne findes i grundvandet på et tidspunkt. Derudover er en del kemi jo for årtier siden allerede udbragt på jorden og på vej ned imod grundvandet. Det kan man ikke fjerne igen.

En "løsning" som at lave sprøjtefrie zoner vil altså ikke virke. Det beviser f.eks PFOS, der regner ned over alt, allerede. Ideologien er kun det: en ideologi. Den er utopisk at efterleve i praksis.

DEFINITION KOSTER MILLIARDER
Hvis ikke politikerne ændrer på denne forskelsbehandling mht kravværdi og grænseværdi, vil det over de næste år koste os borgere mange mange milliarder kroner, fordi vandværker i hele landet igen og igen tvinges til at opgive vandboringer der indeholder vand med stoffer der ligger i den forkerte definitions-kategori, men som ikke er giftigt eller farligt at drikke. Man vil tilmed betale landmænd for ikke at bruge pesticider, selv om brugen ikke truer vores sundhed på nogen som helst måde, da stofferne nedbrydes hurtigt og ikke truer sundheden af vandet.

PENGENE KUNNE BRUGES KLOGERE
I stedet burde man - hvis man ville passe på vores sundhed og velfærd - bruge pengene på dels at rydde op i nogle af de mange lossepladser og punktforureningskilder rundt omkring - og dels på at støtte forskning og metodeudvikling som trækker i retning af mindre giftige pesticider - så vi fortsat kan fastholde høje udbytter på markerne, og dermed give god plads til naturen samtidig.

Det ville være sund fornuft.

Billede: kort over forekomster af jern i dansk grundvand.
Bragt på Facebook 8-1-2022
Bragt i forkortet udgave i Fyens Stiftstidende.