- 08-02-2022
BYENS SLAM FORURENER LANDBRUGETS JORD MED BL.A. PFAS
Spildevandsrensning producerer en mængde slam, som skal bortskaffes. Det optimale, næringsstofmæssigt, er at bruge slammets værdifulde næringsstoffer til at producere nye fødevarer på marken - men der er en hage ved det.
DER FØLGER FORURENING MED
Selv om der er lavet mange års praktiske forsøg på Københavns Universitet med spildevandsslam i MEGET STORE mængder på landbrugsjord, der viser, at det ikke sundhedsmæssigt eller dyrkningsmæssigt er noget problem, så er der alligevel strenge krav til anvendelsen, pga forureningerne der følger med. Du ved: forsigtighedsprincippet.
Lidt tungmetaller i form af cadmium, bly, kviksølv, nikkel og krom er der - grænseværdimæssigt - ret godt styr på. Men der følger mere med.
DEHP
Bag forkortelsen DEHP gemmer sig navnet diethylhexylphthalat. Det er potentielt hormonforstyrrende phtalater (plastblødgørere) der f.eks. udvaskes fra PVC. Sådanne stoffer forsøger man at udfase over alt, men de finder alligevel vej til spildevandet og dermed slammet der skal bortskaffes. DEHP findes mange steder i grundvandet.
NPE
NPE står for nonylphenolethoxylater. Det er overfladeaktive stoffer (altså sæber) der kan findes i ret store mængder i spildevandsslam, pga stoffet bruges i f.eks. rengøringsmidler og kosmetik. Moderstoffet, nonylphenol, har østrogenlignende effekter. NPE er ikke let nedbrydeligt og er bioakkumulerbart. Derudover er det meget giftigt for vandmiljøet. NPE findes flere steder i grundvandet.
LAS
LAS står for linære alkylbenzensulfonater. De er også overfladeaktive stoffer og bruges i stor stil i vaske- og rengøringsmidler. De findes mange steder i grundvandet.
PFAS
PFAS står for perfluorerede alkylsyrer. De har været meget omtalt på det seneste og grænseværdien herfor i grundvandet er sat ultra-lavt på bare 2 nano-gram pr liter,. pga mistanke om at de er kræftfremkaldende og skader immunforsvaret. De er meget svært nedbrydelige og udvaskes let. PFAS findes derfor mange stedet i grundvandet.
PAH
PAH står for polycykliske, aromatiske hydrocarboner. De er mineralske oliestoffer som f.eks tjære og creosot, der er mistænkt for at være kræftfremkaldenede, og derfor er stofferne uønskede. De forefindes som forureninger mange steder. Også i grundvandet. Der er i eksemplet i opslaget ikke PAH på listen, men det findes ofte i slam, ser vi andre steder.
DE UBEKENDTE?
Derudover kan der naturligvis forekomme en lang række ukendte stoffer, som man ikke analyserer for i slammet. Det kunne f.eks. være medicinrester, eller andre kemi-typer man idag ikke mistænker for at være farlige eller bare ikke kan analysere for.
HVAD GRÆNSEVÆRDIER GÆLDER I FREMTIDEN?
Problemet med stofferne er ikke umiddelbart mængderne de forefindes i slammet i dag. For der er de lovlige nok at udbringe.
Problemet består i at - som vi f.eks. har set med PFAS - i fremtiden måske IKKE vil acceptere de nuværende mængder. Og hvad gør landmanden så, hvis slammet er spredt på marken og jord og potentielt grundvand er forurenet.
ØKOLOGER MÅ IKKE
Der er begrænsninger for anvendelse af spildevandsslam. F.eks. må man ikke bruge slammet på jorde der tilplantes med humane fødevarer det næste år.
Og så må økologer sjovt nok slet ikke modtage det, som vi tidligere har fortalt. Ovennævnte forureninger forklarer måske hvorfor. Det var ellers hos økologerne hvor næringsstof-kredsløbet skulle sluttes og det var mest oplagt at bruge rester fra spildevand. Men nej.
DEN ØKONOMISK TRÆNGTE FRISTES
Idag betaler spildevandsvirksomhederne ofte for at komme af med slammet. Med andre ord: den trængte landmand fristes til at få "gratis gødning" imod at lukke øjnene for potentielle miljøproblemer i fremtiden.
Det er ikke ret godt, hvis du spørger mig.
Hvad synes du?
Bragt på Facebook 8-2-2022
Kilder:
https://plast.dk/det-store-plastleksikon/dehp-ftalat/
https://mst.dk/media/94256/nonylphenolethoxylater.pdf
https://www.geus.dk/media/8322/bilag-grumo-1989-2018_endelig.pdf
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-055-0/pdf/87-7052-055-0.pdf
https://mst.dk/media/177442/datablad-pfas-2019.pdf