Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 237262



Vidste du, at...

… reel kommunikation og logisk tænkning er altafgørende for et godt samfund….

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender 2019:

KLIK HER


Print - 09-10-2019

LANDBRUGETS KLIMABELASTNING KUNNE REDUCERES MED 25% MEN MODELLERNE MEDREGNER DET IKKE


Med tre eksisterende metoder kunne landbrugets klimabelastning nedbringes med 25% uden store investeringer og uden store mer-omkostninger.

Den mest oplagte er øget brug af split-gødskning. Ved at fordoble antallet af udbringninger af gylle og handelsgødning vil man halvere opholdstiden for kvælstoffet i jorden og dermed halvere risikoen for lattergasdannelse.

Det vil naturligvis medføre lidt øgede omkostninger til kørsel, man samtidig give en lidt højere kvælstofudnyttelse - så i sidste ende går det ca lige op. Udfordringen er ikke at komme for sent - så planterne står og mangler næring. For så går det ud over udbyttet. Man skal altså lære at gøre det på de rigtige tidspunkter.

Tilsvarende kunne man med øget brug af forsuring af gylle mindske lattergasdannelsen. Forsøg viser, at f.eks. en forsuring fra pH 8 til pH 5 giver mindst en halvering af lattergas-dannelsen - så de steder hvor man ikke gør det idag bør det indføres. Også for økologerne - det kræver dog en regelændring - men den er gratis. Igen vil meromkostningen dækkes af øget effektivitet af kvælstoffet.

For handelsgødningen ligger den største besparelse ved at bruge bladgødning på heldækkende afgrøder. Derved optages kvælstoffet helt uden opholdstid i jorden og lattergasdannelse undgåes. Igen er der en meromkostning, men den dækkes igen langt hovedsageligt af mer-effekt og ved at fjerne risikoen for udvaskning og tab.

Alt i alt kan disse gødningstiltag bibringe en reduktion på ca 1500 kton - eller ca 15% af landbrugets klimagas-udledning iht modellerne.

Den sidste løsning er en metan-inhibitor ved navn 3-NOP der netop er blevet godkendt. Den skal tilsættes foderet til køerne, og vil reducere metanudledningen med 30% ifølge de test der foreligger fra producenten. Meromkostningen vil dog i dette tilfælde ikke kunne dækkes af mer-effekt - men f.eks. en lille merpris på få øre pr liter mælk vil kunne dække omkostningen for landmanden, så går butikkerne sammen om at sælge mælken som mere klimavenlig imod en lille merpris kunne omkostningen let dækkes. For økologerne vil denne løsning ligeledes betyde at man skal lave en regelændring for at de får lov.

Denne indsats kunne reducere udledningen med 1000 kton - eller ca 10% af udledningen. Totalt når vi således 25% reduktion.

Problemet er dog et helt andet. For i de klimagasudledningsmodeller der anvendes til at beregne landbrugets udledninger medtages ovennævnte metoder ikke.

Så selv om landmændene gjorde det hele som beskrevet, ville det ikke figurere i tallene. Og det er godt nok ærgerligt.



Kilder:
http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-201-250/abstracts/nr-250-opgoerelse-af-landbrugets-emissioner-af-drivhusgasser-i-perioden-1985-2015/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/