Giv lyd!

Growz - tænketanken for det grønne erhverv!

HITS: 236058



Vidste du, at...

… information er først viden når det er opfattet og forstået….

Gartnerkalender

Du kan lære mere om Gartnerkalender 2019:

KLIK HER


Print - 19-11-2019

10 x MERE PCB I ØKO-SVIN OG ØKO-KYLLING


Forleden fortalte vi hvordan myndighederne fandt meget mere PCB i øko-æg - men det er ikke det eneste sted hvor der er markant forskel.

Også kød fra øko-svin og øko-kylinger indeholder 10 x mere PCB end kød fra konventionelle besætninger, iht Fødevarestyrelsens tal fra 2018.

Ideen om at økologi skulle sikre mindre gift i maden, er altså helt forkert - for nogle af de allermest giftige stoffer man tester for - PCB og DIOXIN findes i flere tilfælde i markant højere mængder i øko-produkter.

Den falske markedsføring som værende potentielt mindre skadelig må stoppe. Det er ikke rimeligt at forbrugerne foregøgles at noget er bedre, når faktiske analyser viser det er modsat.

Som før, ligger tallene oftest under grænseværdien, men for to af stikprøverne i øko-søer var man meget tæt på den såkaldte "indgrebsværdi" hvor der skal tages handling.

Også i 2017 fandt man en øko-so med værdier tæt på indgrebsværdien, lige som i 2016. I 2015 fandt man sågar en øko-so der overskred grænseværdierne!

Der er altså ikke tale om enkelststående eksempler, men gentagne fund i stikprøver, og alligevel bliver der ikke advaret eller skredet ind.

Man ignorerer simpelthen problemet.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/Slutrapport%20-%20Dioxin%20og%20PCB%20i%20f%C3%B8devarepr%C3%B8ver%20(96-23)%20-%202018.pdf

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2015/Dioxin%20og%20PCB%20i%20f%C3%B8devarepr%C3%B8ver.pdf

Print - 17-11-2019

10 x MERE PCB I DANSKE ØKO-ÆG


PCB og dioxin er to meget giftige stoffer, som vi mennesker ikke tåler ret meget af. Man opgør mængderne i pg (pico-gram - altså 0,000000000001 g) - så vi taler virkelig om stoffer man skal have stor respekt for.

Derfor skulle man også tro, at når indholdet af dioxin i økoæg er 2-3 x højere end i bur- eller skrabeæg, så gjorde det indtryk - eller når PCB indholdet er 8-12 x højere, så ville man råbe vagt i gevær. Forbrugerne bliver jo bildt ind, at økologi er sundere og indeholder mindre "gift". Men lige netop for to af de allerværste gift-stoffer, er det lige modsat: der er økolgiske varer værst.

Hvis det så bare havde været tilfældet et enkelt år, kunne man måske forstå det - men det har været kendt viden i hvertfald siden 2012. Og alligevel benægter man problemet eller forsøger at bagatellisere det. For man er jo under "grænseværdien".

Så i tilfældet hvor økologi er værst, så er grænseværdier fine nok og sikrer at fødevarerne ikke er farlige for forbrugerne. Men når det gælder pesticider, så er grænseværdierne ikke gyldige som bevis for at fødevarerne er sikre. Kan du se hykleriet?

Senest er Per Kølster fra ØL endda fremme og forklare, at økologi handler om forsigtighedsprincipper. Men gjorde det det, opgav man jo netop økologisk ægproduktion, nu de indeholder mere af to super-gifte end de konventionelle alternativer.

Og det giver man så en milliard til at fremme udbredelsen af foruden naturligvis de markant højere priser forbrugerne oven i købet betaler for varerne. Suk.




https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2018/Slutrapport%20-%20Dioxin%20og%20PCB%20i%20%C3%A6g%20fra%20Danmark%20-%202017-18%20endelig.pdf

Print - 11-10-2019

40% AF LANDBRUGETS KLIMABELATNING KAN VÆRE EN REGNEFEJL


Ifølge de officielle tal udgør landbrugets klimabelastning 10,6 mio ton CO2-eq (2017 tal). Ud af dette tal udgør lattergas 4,8 mio ton CO2-eq som en af de helt store poster.

Men problemet med særligt det tal er, at det er et beregnet tal, der primært stammer fra at man i modellerne tilskriver at 1% af den tilførte mængde kvælstof til jordene omdannes til lattergas.

Ser man på tilsvarende beregninger for f.eks. rensningsanlæg, er det blot 0,14% af kvælstoffet man der mener omdannes til lattergas - og her tvinger man endda alt kvælstoffet igennem den lattergas-dannende nitrifikation og denitrifikation.

Det er svært at se logikken i den forskelsbehandling.

Hvis man for landbruget i stedet brugte samme 0,14% faktor og tilføjede at 80% af kvælstoffet blev optaget af planterne og dermed ikke omdannet, ville lattergas-andelen af klimabelastningen falde fra 4,8 til mindre end 0,2 mio ton CO2-eq.

Svarende til en over-estimering af den samlede klimabelastning på over 40%.

Heldigvis ved dem der laver modellerne godt, at tallene i modellerne er behæftede med store usikkerheder. Faktisk noterer man at usikkerheden på 1% faktoren er +/- > 100%. Så er der lige som helgarderet.

Spørgsmålet er om det er rimeligt?

Hvorfor bruger man ikke samme faktor for landbrug og rensningsanlæg når det er samme processer der kører?

Og hvorfor medregner man ikke N-optaget i modellen?

Og kan nogen forklare mig, hvordan usikkerheden på en sum, bestående af en stor gruppe tal hvor ca halvdelen har en usikkerhed omkring 20% den anden halvdel 100% kan ende på 20%? I min verden burde den usikkerhed lande omkring 40-60%.



Bragt på Facebook 11-20-2019

https://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf
Figur fra side 404.

https://www.vandcenter.dk/-/media/vandcenter/viden/filer/lattergasrapport-m-appendix.pdf?la=da&hash=B6D7312A438663876CD7EA23C2794E0DE43DCB9F

Print - 09-10-2019

LANDBRUGETS KLIMABELASTNING KUNNE REDUCERES MED 25% MEN MODELLERNE MEDREGNER DET IKKE


Med tre eksisterende metoder kunne landbrugets klimabelastning nedbringes med 25% uden store investeringer og uden store mer-omkostninger.

Den mest oplagte er øget brug af split-gødskning. Ved at fordoble antallet af udbringninger af gylle og handelsgødning vil man halvere opholdstiden for kvælstoffet i jorden og dermed halvere risikoen for lattergasdannelse.

Det vil naturligvis medføre lidt øgede omkostninger til kørsel, man samtidig give en lidt højere kvælstofudnyttelse - så i sidste ende går det ca lige op. Udfordringen er ikke at komme for sent - så planterne står og mangler næring. For så går det ud over udbyttet. Man skal altså lære at gøre det på de rigtige tidspunkter.

Tilsvarende kunne man med øget brug af forsuring af gylle mindske lattergasdannelsen. Forsøg viser, at f.eks. en forsuring fra pH 8 til pH 5 giver mindst en halvering af lattergas-dannelsen - så de steder hvor man ikke gør det idag bør det indføres. Også for økologerne - det kræver dog en regelændring - men den er gratis. Igen vil meromkostningen dækkes af øget effektivitet af kvælstoffet.

For handelsgødningen ligger den største besparelse ved at bruge bladgødning på heldækkende afgrøder. Derved optages kvælstoffet helt uden opholdstid i jorden og lattergasdannelse undgåes. Igen er der en meromkostning, men den dækkes igen langt hovedsageligt af mer-effekt og ved at fjerne risikoen for udvaskning og tab.

Alt i alt kan disse gødningstiltag bibringe en reduktion på ca 1500 kton - eller ca 15% af landbrugets klimagas-udledning iht modellerne.

Den sidste løsning er en metan-inhibitor ved navn 3-NOP der netop er blevet godkendt. Den skal tilsættes foderet til køerne, og vil reducere metanudledningen med 30% ifølge de test der foreligger fra producenten. Meromkostningen vil dog i dette tilfælde ikke kunne dækkes af mer-effekt - men f.eks. en lille merpris på få øre pr liter mælk vil kunne dække omkostningen for landmanden, så går butikkerne sammen om at sælge mælken som mere klimavenlig imod en lille merpris kunne omkostningen let dækkes. For økologerne vil denne løsning ligeledes betyde at man skal lave en regelændring for at de får lov.

Denne indsats kunne reducere udledningen med 1000 kton - eller ca 10% af udledningen. Totalt når vi således 25% reduktion.

Problemet er dog et helt andet. For i de klimagasudledningsmodeller der anvendes til at beregne landbrugets udledninger medtages ovennævnte metoder ikke.

Så selv om landmændene gjorde det hele som beskrevet, ville det ikke figurere i tallene. Og det er godt nok ærgerligt.



Kilder:
http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-201-250/abstracts/nr-250-opgoerelse-af-landbrugets-emissioner-af-drivhusgasser-i-perioden-1985-2015/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/

Print - 07-09-2019

LANDMÆND HAR MINDRE RISIKO FOR KRÆFT


Pesticider kobles til kræftrisiko og forbydes i hobetal, imens man skælder ud på ganske små mængder der forekommer i drikkevand og fødevarer.

Men hvis pesticider virkelig udgør sådan en stor risiko mht kræft, så må landmænd jo have en markant højere risiko for at få kræft, i og med de håndterer stofferne i koncentreret form dagligt og måske ikke har ry for at være alt for påpasselige mht værnemidler.

Det er bare ikke tilfældet.

Kun indenfor læbe-kræft og hodgekins sygdom har landmænd forhøjet risiko for kræft i forhold til gennemsnittet.

Men ser man på:
- galde og blærekræft
- tyktarmskræft
- spiserørskræft
- mundkræft
- bugspytkirtelkræft
- næse- og bihulekræft
- strubekræft
- lungekræft
- nyrekræft
- nyrebækken og urinrørskræft
- urinblærekræft
- modermærkekræft (melanom)
- hudkræft (non-melanom)
- leukæmi

har folk der arbejder med landbrug MINDRE risiko.

Imens de for f.eks:
- endetarmskræft
- leverkræft
- mavesækkræft
- tyndtarmskræft
- testikelkræft
- non-hodgekins lymfom
har gennemsnitlig risiko for kræft.

For den meget udskældte non-hodgekinslymfom som man i årtier har forsøgt at koble til RoundUp, er det kun gummi-industrien der skiller sig markant ud.

Og landmænd placerer sig da også helt i TOP på den gruppe af erhverv hvor der er flest FORMINDSKEDE FOREKOMSTER.

Ser man desuden på naturligt forekommende stoffer som arsen, der jo tillades i 50 x højere mængder end pesticider i drikkevandet, kobles det til øget risiko for kræft i hud, urinblære, nyre, prostata, lever og mavesæk. Men det har vi jo snakket om :-)

Bragt på FB 21.6.2019


Kilde:
https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/3/1563/1385430092/kraeftogerhvervidanmark.pdf

Print - 02-09-2019

POLITIKERE: SKÆR NED ELLER LÆG OM!


I den Christiansborgske virkelighed, som er skabt igennem model-beregninger, får landbruget skyld for at udlede massive mængder lattergas. Faktisk er lattergas den største enkelt-faktor mht klimabelastning for landbruget ifølge modellerne.

Modellen siger meget firkantet, at 1% af den kvælstof der tilføres marken som gylle eller handelsgødning (=det der tæller i gødningsregnskabet) bliver til lattergas. Dog står der i noterne, at usikkerheden på det tal er +/- 100% - men det ignorerer politikerne når de skælder ud på landbruget.

Modellen tager ikke hensyn til nogen af de mange metoder som landbruget idag i praksis bruger til at minimere kvælstoftab og lattergas-udledning:
- forsuring af gylle
- splitgødskning
- placering af handelsgødningen
- bladgødning

Modellerne tager heller ikke hensyn til at f.eks. pløjefri dyrkning medfører CO2-binding i jorden og dermed mindre klimabelastning.

Modellerne ignorerer til gengæld økologernes øgede pløjning, der trækker i modsat retning af pløjefri dyrkning og medfører øget CO2-udledning.

Modellerne ignorerer også når økologerne bruger kløver eller bælgplanter til at fiksere kvælstof, så medfører det lattergas dannelse.

Og modellerne ignorerer også at den ringere eller helt manglende forsuring af gylle i økologi betyder øget lattergasudledning.

Alt i alt efterlader den Christiansborgske virkelighed kun det moderne landbrug med to reelle muligheder:
- skær ned på kvælstof-tildelingen.
- læg om til økologi.

Alle andre tiltag tæller ikke. Uanset at de reducerer problemet massivt.

Og dermed må man på Christiansborg have en forventning om at økologisk lattergas åbenbart ikke er en klimagas og at den megen produktion der dermed flytter ud af landet ikke giver CO2 der flyver over landegrænser.

Bragt som indlæg på Facebook 2.9.2019

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5838352/

https://www.canr.msu.edu/resources/management_of_nitrogen_fertilizer_to_reduce_nitrous_oxide_emissions_from_fi

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16665099

https://www.agronomy.it/index.php/agro/article/view/728/805

Print - 08-07-2019

Øko-fremme-tilskud har kostet naturareal på størrelse med Langeland+Samsø


Ifølge en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet fra februar 2019, har Staten siden 2011 brugt godt 5 milliarder kroner på økologi-fremme aktiviteter (se billede med tabel fra rapporten).

Havde de midler været brugt i Den Danske Naturfond i stedet, på at frikøbe arealer til natur, kunne man for de penge have fået godt 400 km2 ny dansk natur. Det svarer til et areal på størrelse med Langeland og Samsø - tilsammen - der kunne have været ny natur.

De to tidligere regeringers økologi-politik og deraf følgede omkostinger, har altså kostet danskerne et enormt nyt natur-areal.

På sådanne 400 km2 natur, dannes der i øvrigt ca 80 milliarder liter grundvand om året - eller svarende til 13.000 liter drikkevand pr dansker pr år.

I stedet for en midlertidig beskyttelse af grundvandet ved en omlægning til økologi, der kan lægges tilbage igen efter få år, kunne man altså permanent have sikret rigeligt drikkevand til danskerne i fremtiden, hvis pengene havde været brugt på permanent natur.

Det er prisen for økologi, som eksekveret af danske politikere anno 2019.


PS: Siden opgørelsen, er der afsat flere penge til økologi, lige som Øko-Dan i nye regering har lovet at gøre endnu mere for at fremme øko.



https://naturbeskytter.ddnf.dk/?gclid=CjwKCAjwsIbpBRBNEiwAZF8-z6YPJzGQXHFslNvDdhW1LHLtP1_0zF3g9rdm8_FnzGAkW0lhUlow4hoCzOAQAvD_BwE

https://landbrugnord.landbrugnet.dk/artikler/oekologi/regeringen-afsaetter-endnu-flere-penge-til-oekologi.aspx

https://okologi.dk/oekologisk-landbrug/nyheder/2015/03/de-kalder-mig-oeko-dan

https://naturgeografigrundbogenc.systime.dk/index.php?id=563&fbclid=IwAR1fgBT3PzIj4Bbqk08LMGDflwpfSC9ZqxS3CeUYsnbV17fQUPaDZvu8NbI#c6360

Print - 01-07-2019

Verdens energiforbrug stiger med 10 x DKs forbrug om året


Verdens energiforbrug er ca 150.000 TWh om året.

Til sammenligning er dansk elproduktion ca 28 TWh og vores totale energiforbrug 180 TWh - altså godt 1/1000 af verdens energiforbrug..

Som det ses af grafen, er verdens energiforbrug steget med 1800 TWh om året, eller hvad der svarer til 10 x Danmarks energiforbrug, hvert år siden 1950.

Og så tror de røde politikere at en 70% reduktion af vores klimabelastning gør en forskel, og vil gennemføre det inden 2030 - noget der vil true vores økonomi og levevis i alvorlig grad...

Til den tid er verdens energiforbrug steget med 150 x vores reduktioner, primært igennem øget fossil afbrænding.

Håbløst naivt projekt.

Vi kan kun ændre verdens tilstand ved at opfinde bedre løsninger.
Vi kan ikke spare problemet væk i Danmark. Det er umuligt.

PS: De sidste godt 20 år, er danske husholdningers samlede energiforbrug faldet, lige som de samlede brancher (excl. bunkering) er dykket ca 20%. Danmarks andel af det samlede energiforbrug i verden er altså ca halveret i perioden.



https://ourworldindata.org/energy-production-and-changing-energy-sources
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2018/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Print - 11-06-2019

Økologisk pesticid produktion


Et af de godkendte pesticider i økologi er pyrethrum - i Danmark solgt under navnet Spruzit Neu.

Pyrethrum udvindes af Chrysanthemum blomster, og produceres primært i Afrika - Tanzania og Rwanda.

Jeg har fundet en relativt detaljeret beskrivelse af produktionen i Rwanda - verdens anden-største pyrethrum producent - og her er det pr lov vedtaget at bønder i et givet område skal lave pyrethrum produktion på 40% af deres marker - 20% hvis man har under 2 hektar. Det gør ondt på landmændene, da der er flere penge i at lave f.eks. kartofler eller majs, men fordi regeringen har vedtaget dette kan de ikke selv bestemme. Resultatet er at familierne har svært ved at betale for mad og skolegang til børnene.

Blomsterne dyrkes ved at man pløjer og kommer kunstgødning på markerne, og planter så til med stiklinger. Når blomsterne springer ud skal de plukkes på et helt bestemt stadie, for at optimere udbyttet, og det foregår derfor med håndkraft.

I Danmark har mange gartneri-arbejdere fået allergi af at arbejde med Chrysanthemum. Det må være et stort problem i Rwanda også, men beskrives ikke nærmere.

I Rwanda beskæftiger pyrethrum industrien ca 30.000 mennesker - og der produceres i alt ca 700 tons blomster der i alt giver ca 15 ton aktiv-stof - alt sammen på et areal på ca 3000 hektar. En anden kilde taler dog om ca de dobbelte mængder/arealer og en tredie (FAOs statistik fra 2017) om næsten 7 gange større mængder (5000 tons blomster).

Pyrethrum ekstraheres fra blomsterne ved hjælp af petroleum-æter eller ethanol - der så dampes af for at give det færdige produkt, der blandes med andre synergistiske ingredienser som f.eks. piperonyl butoxid og rapsolie, men de endelige formuleringer er ofte forretningshemmeligheder og ikke offentlig viden.

Pyrethrum kan desuden give udslæt, åndedrætsirritation og vejrtrækningsproblemer og ved indtag af høje doser muligvis kræft. Men under grænseværdierne regnes pyrethrum ikke som kræftfremkaldende.

Som insekticid virker pyrethrum som en nervegift ved kontakt. Og så er pyrethrum særdeles farligt for bier.

Velbekomme.

Kilder:
Link 1
Link 2
Link 3
Link 4
Link 5
Link 6
Link 7
Link 8
Link 9
Link 10

Bragt på Facebook 11.6.2019

Print - 20-05-2019

Offentligt svineri ligger og venter i jorden


Imens politikere og "grønne" organisationer har travlt med at skælde ud på landbruget, glemmer de fortidens synder peger på dem selv.

Mange store oprydningsopgaver ligger og venter efter offentlige virksomheder - opgaver der vil koste os skatteydere milliarder, og som pt ser ud til at blive efterladt til vores børn.

CHEMINOVA
Cheminova er måske det bedst kendte eksempel, omend de færreste ved at det faktisk var offentligt ejet imens svineriet stod på.

LYNFROSTEN/TJÆREKOMPAGNIET
I Nyborg kender alle til forureningen under "Lynfrosten" - men i virkeligheden var det den gamle offentlige virksomhed Tjærekompagniet der lavede svineriet, der blot ligger i jorden og venter.

DSB/BANE DANMARK
I fordums tider behandlede man jernbanesveller med creosot (et tjærestof) der bl.a. mistænkes for at være kræfrfremkaldende. Samme behandling fik de gamle telefonmaster i øvrigt hos de offentlige telefonselskaber. Men ud over svellerne, efterlod DSB massive mængder pesticider i grundvandet i form af det let-nedtrængelige stof Atrazin, der idag er iblandt de mest hyppigt forekommende grundvandsforureninger.

GAMLE LOSSEPLADSER
Hundredevis af gamle lossepladser er blot dækket til med jord, og ligger og siver med alskens skidt. Overblikket virker som om at det totalt mangler, og hvad milliard-regningen efter dette svineri bliver er svært at spå om - men det bliver dyrt.

Så måske skulle politikerne bruge nogen af de mange penge, de pt er ved at forære væk til "velfærd" på at rydde op efter fortidens synder? Så regningen ikke igen efterlades i børneværelset...

PS: Det er i øvrigt tankevækkende, at en Fond under Århus Universitet har ejet majoriteten af Cheminova, som netop udviklede pesticider, bl.a. det stærkt giftige organo-phosphat-middel Parathion - altså netop den slags stoffer som f.eks. Forskere idag anklager for at give hjerneskader og som derfor nu er forbudt her hjemme...

https://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova

https://da.wikipedia.org/wiki/Høfde_42

https://ing.dk/artikel/cheminova-grunden-gemmer-paa-15-tons-pesticider-seks-tons-kviksoelv-224680

https://www.fyens.dk/nyborg/86-aar-med-sort-arbejde-/artikel/135988

https://www.trae.dk/leksikon/impraegnering-en-historisk-oversigt/

https://da.wikipedia.org/wiki/Svelle

https://ing.dk/infografik/se-om-du-bor-taet-pa-en-gammel-losseplads-129973

Bragt på Facebook 20.5.2019

Print - 28-03-2019

Forskelsbehandling mht stoffer i drikkevandet


Plantebeskyttelsesmidler, selv ganske uskadelige af slagsen, tillades kun med 0,1 µg/liter (dvs. én dråbe i 500.000 liter vand) i vores drikkevand. Ellers skal vandet kasseres og boringen lukkes.

Imens tillader man f.eks. 10 x højere mængder af kviksølv. 50 x højere mængder af bly og arsen. 200 x højere for nikkel. 500 x højere mængder af cyanid!!! Og hele 20.000 x højere mængder af kobber. Alle stoffer der er langt farligere end de plantebeskyttelsesmidler vi finder - men fordi stofferne er vurderet ud fra sundhedsfare og ikke ud fra politiker-principper, så er grænseværdierne langt højere.

Er det så ikke godt, med sådan et forsigtighedsprincip?

Jo, hvis ikke det havde andre konsekvenser, så var det vel fint.

MEN det betyder at folk bliver bange for at drikke vand fra hanen, selv om det reelt er super sundt. Og et betyder at der bruges mange mange ressourcer på at nedlægge boringer med vand der er sundt og godt, bare fordi politikerne ikke vil tillade at det drikkes. Og det betyder færre penge til andre og langt vigtigere velfærdsproblemer.

Og det er da tude-tosset.

I øvrigt findes masser af andre menneske-skabte stoffer i vores grundvand. De har bare heller ikke politikernes opmærksomhed og forbydes ligeledes ikke af princip. Man kunne få den tanke at så længe det ikke er landbruget der er forureneren, så er det ikke noget man vil snakke om. Og det er bare ikke i orden, med den slags bias og hetz imod et erhverv vi kan være super stolte af (se side 19-21 og 95-98+100 om f.eks flourstoffer og andre organiske forureninger):

Det er også tankevækkende at der i masser af tilfælde findes mængder af disse stoffer over krav-værdierne i GRUMO analyserne. Men det hører vi heller ikke noget om (se side 81+87).

Kilde:
https://www.geus.dk/media/20715/grundvand_1989-2017.pdf

Også bragt som Facebook Opslag HER

Tabel 21 fra GEUS grundvandsanalyse 1989-2017, angivet som kilde.


Print - 22-11-2018

Dyr vindmøllestrøm rammer dobbelt


Siden Facebook for knap 2 år siden annoncerede deres opførelse af en serverpark ved Odense er vi nu nået op på i alt 6 store serverpark-projekter fra hhv. Facebook, Google og Apple. Samtidig er det forventede elforbrug steget fra ca 1 TWh (1 milliard kilowatt-timer) til 11 TWh når parkerne står fuldt udbyggede.

Til sammenligning producerede alle vores vindmøller sidste år totalt 14 TWh - og dækkede der ca 40% af vores elforbrug. Da Danmark i international sammenhæng har lovet at vores elproduktion skal være helt grøn i ca 2040 betyder disse enorme merforbrug, at den i forvejen meget store regning til grøn strøm nu er blevet meget meget større.

Samtidig betyder måden vi i fremtiden afregner PSO afgift på (via skatten) at mer-prisen på den grønne strøm skal betales af Hr og Fru Jensen. Ikke af de kæmpevirksomheder der bruger løs. Samtidig opstår der med øget vindkraft et pres på den måde vi afregner el på, så vi vil se stærkt svingende strømpriser, der vil være markant højere når det ikke blæser og meget meget lave når det blæser meget – noget der igen øger PSO omkostningen via skatten. Ser vi på det hidtil suverænt billigste vindmølleprojekt nær Danmark – Krigers Flak – forventer politikerne her samfundsomkostninger til PSO og anlæg på ca 500 millioner kroner om året de første 12 år. Det er rekord lavt, men vil stadig betyde – hvis vi ekstrapolerer til de 11 TWh serverparkerne vil bruge en mer-omkostning på knap 4 milliarder kroner om året. Indirekte tilskud til 3 af verdens allerstørste og rigeste virksomheder.

Dertil skal man lægge ekstra-regningen til de resterende ca 60% af "vores" elforbrug, politikerne også har lovet skal være grøn, som så vil koste yderligere ca 6 milliarder - og i alt løber den skatteyderbetalte forventede PSO-omkostningsstigning dermed op på svimlende 10 milliarder kroner. OM ÅRET. Penge der skal tages fra sygehuse, skoler, ældre og svage, eller alternativt fra de produktive danskere der allerede lever under verdens tungeste skatte-åg. Og så har vi slet ikke snakket om den infrastruktur-udbygning i form af reservekraft, der vil være nødvendig samtidig og de store gener de over 1000 store kæmpe møller uvægerligt vil medføre, når de rager 250 m op i luften rundt omkring i Danmark.

Det bliver en dyr fremtid, energimæssigt, hvis ikke politikerne finder på andre løsninger end vind, vind, vind… og det vil særligt ramme Hr og Fru Jensen, når de skal lave morgen- og aftensmad, hvor peak-forbruget ligger og dermed vil være markant dyrest. På den måde kommer borgerne til at betale dobbelt: tilskud til serverparker om natten når strømmen er meget billig og meget høje elpriser når vi selv skal bruge strøm. Tillykke.

Allan Holm Nielsen

Print - 01-10-2018

Økologi taber terræn


Økologisk jordbrug tales meget op i medierne, men ude på gårdene kæmper man en hård og brutal kamp imod plantesygdomme og mangelsymptomer.

Resultatet er for de store afgrøder, at udbytterne er stærkt faldende i flere tilfælde - og udbytte-forskellen imellem moderne landbrug og økologisk landbrug bliver således større og større.

Grunden er simpel: udsultning af jordene og opformering af svampesygdomme og bakterier dels på såsæd og dels i jorden gør det sværere og sværere at dyrke økologiske afgrøder - stik imod den historie man forsøger at sælge i pressen.

Hvor udbytteforskellen for 5 år siden var ca 30% er den idag i gennemsnit mindst 50% - der skal altså bruges dobbelt så meget areal for at producere den samme mængde mad med økologi. En skræmmende mængde natur, der må ofres, hver gang en gård lægges om og udbytterne falder.

Politikerne er nød til at åbne øjnene og indse, at økologi er en smuk tanke og en dejlig drøm - men i naturen er det den stærkeste der vinder, og det er ikke ubeskyttede afgrøder på markerne.



Offentliggjort på Facebook 1.10.2018. Delt 167 gange og nået 24.000 personer pr 9.10.2018

Print - 24-08-2018

Tandlægepriser følger serviceydelsespriser


Forbrugerrådet kritiserer i bladet Tænk prisudviklingen på tandlægeydelser. Priserne er steget meget mere end nettoprisindexet, skrev de. Men det er en helt forfejlet sammenligning. For du kan ikke sammenligne en tjenesteydelse som tandlægebesøg med f.eks. prisen på TV, mælk og andre forbrugsgoder. Du skal sammenligne tjenesteydelser med tjenesteydelser.

Ser man på perioden som Tænk stiller op, er prisudviklingen for tandlægerne således 52% imod 49% for tjenestydelser generelt. Stadig større, men i det tal skal man huske at der i perioden gentagne gange er reduceret kraftigt i statens tilskud - den reduktion er derfor lagt oven i prisen, så at tandlægerne trods disse reduktioner har holdt stigningerne på niveau, er faktisk imponerende, og tænker man på, at lønindexet for danskerne generelt siden 2002 ligeledes er steget med 50%, så er realudgiften på tandlægeydelser holdt i ro.

Endnu værre (eller bedre) ser sammenligningen ud, hvis man ser på de sidste 10 år - for der er tjenesteydelser generelt steget 24% og tandlægeydelser til sammenligning blot 20% - og her er tilskuddene også reduceret, bare de sidste 3 år med hvad der svarer til 5% af prisen hos tandlægen. Tandlægernes ydelser er dermed i de senere år faldet med ca 10% i forhold til sammenlignelige ydelser fra andre fag. Og kritikken fra Forbrugerrådet er således helt malplaceret.

Desværre gravede medierne ikke i tingene inden de kastede sig over nyheden. Vi elsker jo noget at forarges over. Og politikerne sprang ligeledes på, da man jo netop har trukket en lovgiven overenskomst ned over hovedet på tandlægerne (lidt som med lærerne), og nu skal til at forhandle nye priser.

Men vil man forarges over noget, og synes man at prisen hos tandlægen er lidt for høj, så skulle man snarere prikke til politikerne. For de har over de sidste ca 25 år reduceret tilskuddet så det dengang dækkede ca 50% af regningen til idag i gennemsnit omkring 15%. Og så er det da tankevækkende at forbrugerbladet Tænk siden 2006 er steget fra 380 til idag 624 kr - altså 64% og således markant mere end tandlægepriserne. Men sådan er der jo så meget...



Bragt som læserbrev i Avisen Danmark 24.8.2018

Print - 26-04-2018

Flere honningbier end nogensinde før


I EU skal der snart være afstemning om fortsat godkendelse af neonikotinoider til f.eks. bejsning af rapsfrø - noget der er vigtigt for at sikre et godt udbytte med lav risiko for at skulle så om.

Et af afgumenterne fra de grønne organisationer for at forbyde neonikotinoider - som de kalder bidræber - skulle være at bierne i verden er i fare for at uddø.

Problemet med den påstand er bare, at det ikke er korrekt. Antallet af bistader i verden har aldrig været højere - og honningproduktionen er ligeledes rekord høj. Se f.eks. data fra FAOSTAT herunder.

Men det er de vilde bier, lyder argumentet så. De har det hårdt. Og det kan der måske nok være noget om. For når der er flere og flere produktionsbier til honningproduktion konkurrerer disse med de vilde bier om føde - og det presser naturligvis de vilde bier. Ligeledes slæber mange af produktionsbierne rundt på snyltere som varroamider og vira som svækker eller dræber bierne - men i bistaderne bekæmper man disse problemer med kemi (også hos de økologiske), og det gør at produktionsbierne klarer sig igennem uden for store tab. Men anderledes er det for de vilde bier hvis de smittes. De må klare sig selv.

Så alt i alt virker det uovervejet at forbyde et effektivt middel som neonikotinoider på baggrund af falske forudsætninger og begrundelser der ikke holder. Samtidig er manglen på gode alternative midler til neonokotinoder et problem - for det vil reelt betyde at landbruget kan blive tvunget til at sprøjte med meget mere skadelige midler, hvis neonikotinoiderne forsvinder fra markedet.

Så jeg håber at det bliver fornuften der vinder i EU, når nu afstemningen finder sted i næste uge. Når så en gang der findes et bedre alternativ end neonikotinoider, kan de forbyde midlet. Men indtil da, vil det være en dårlig løsnig. Særligt fordi erfaringerne har vist, at bierne ikke har fået det bedre i lande hvor man har prøvet den metode.

Kilder:
FAOSTAT Vilde kontra honningbier Neoniks i DK Mst.dk Honningproduktion Neoniks og bidød




Print - 28-03-2018

Hvorfor væksten i dansk gartneri lader vente på sig


I 10 år har Dansk Gartneri haft lavkonjunktur, og selv om der på papiret tjenes gode penge for tiden, har det en meget trist årsag: der er stort set ikke investeret i nye gartnerier de sidste 10 år. Afskrivningerne er derfor rekord-lave. Virksomhederne er ved at betale gælden ud og overvejer stærkt at lukke.

Men hvordan kan det være, at det en gang så hæderkronede erhverv ikke tror på fremtiden længere? Der er flere faktorer - og det betyder, at man ikke kan løse problemerne på en gang. Det kræver mange samtidige indsatser.

For det første har fagbevægelsen i en lang årrække holdt erhvervet i et jerngreb. Overenskomstlønningerne indenfor gartnerierhvervet er markant dyrere end i industrien generelt og i særdeleshed end i de lande vi skal konkurrere med. Det har erhvervet til dels omgået ved at outsource en række produkter til udlandet, som man så importerer som halvfærdige, og dels ved at udlicitere delprocesser i form af entrepriseaftaler. Men det betyder, at man er låst fast i nogle meget stive aftaler, og at fagbevægelsen hele tiden truer med konflikt så snart man prøver at manøvrere - og ser fagbevægelsen sig først sur på en virksomhed har vi jo set fra andre brancher, hvordan det går.

For det andet har energiforsyningen været meget dyr. Særligt el har været dyrt pga de høje PSO-omkostninger. Det bliver nu så småt lempet over en årrække, men den lempelse er der nok mange virksomheder der gerne vil se faktisk træde i kraft, inden de begynder at regne med den i budgettet. Dernæst er der varmeomkostningen. Her har de fleste store gartnerier idag enten fjernvarme eller naturgasvarme fra Kraftvarmeanlæg. Fjernvarmeprisen er stærkt presset, og den forestående omlægning til vedvarende energi truer med at gøre varmen meget dyrere for gartnerne. Politikerne har igen svigtet og mangler at skabe klarhed, så gartnerne afventer også her. Væksten stopper. For naturgassens vedkommende er tilskuddene til kraftvarmeanlæggene ved at bortfalde, og det vil ligeledes gøre varmen markant dyrere. Svend Aukens vision fra 1990'erne har kostet dyrt. Det oplever mange private, der er tilsluttet de såkaldte barmarksværker også. Men for et stort gartneri der bruger rigtig meget varme, kan det virkelig betyde mange penge.

For det tredie rammes erhvervet hele tiden af arbejdsmiljømæssige stramninger. Arbejdstilsynet klemmer og klemmer, så det snart ikke er lovligt at læsse sine vogne, vaske sine drivhuse, skifte glas, smøre tandstænger, blande gødning eller håndtere planter manuelt. Derudover skal udstyret kontrolleres og folkene have flere og flere kurser - igen noget der koster og som ikke skaber værdi. Det dræner kun - og intet tyder på at disse tiltag bliver mindre eller færre. Tværtimod.

For det fjerde er der den miljøpolitiske situation. Der skældes hele tiden ud på kemi og gødning - på trods af at gartnerne gør en masse for at reducere og begrænse brugen. Det betyder idag i praksis at kemi er dyrere og ofte senere, om overhovedet, godkendt i Danmark. Man kan altså bruge færre metoder til at producere effektivt, sammenlignet med vores konkurrenter i udlandet. Når man så tilmed oplever hvordan landbruget bliver hetzet i tide og utide, og man nu f.eks. ser opråb om nye klima-afgifter, noget vores nabolande igen ikke har, så bliver investeringslysten endnu mindre.

Endelig er der hele CO2-kvote problematikken. Gamle, eksisterende gartnerier har fået tildelt en kvote, som de kan holde fast i og bruge - men den bliver dels gradvist mindre og mindre, og dels bliver den ikke udvidet, hvis man bygger nyt. Dvs. et nyt gartneri på den måde automatisk har en konkurrence-ulempe i forhold til de gamle. En helt tosset og væksthæmmende politik som EU og de danske politikere har vedtaget der, og som ligeledes fastholder branchen i et dødsgreb. Og så har jeg slet ikke nævnt bankernes stærkt stigende gebyrer og kreditforeningernes meget restriktive udlånspolitik til branchen - igen noget der hæmmer og dræner branchen unødigt.

Så hvem tør investere to- eller tre-cifrede millionbeløb i et produktionsapparat med en lang afskrivningshorisont, hvis lønninger, energiomkostninger eller afgifter lige pludselig risikerer at eksplodere, og man efterlades i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til udlandet? Ikke ret mange. Måske et par cannabis-producenter med dybe lommer. Men det er så også det.

Hvorfor fortæller branchen så ikke bare det her til politikerne? De kan jo ikke være interesserede i at 10-20.000 arbejdspladser forsvinder. Skulle man tro. Men politikerne ved det udemærket godt. Gartnerne blev f.eks. først spist af med en løgn om at det var EU der forhindrede at man fjernede PSO-afgiften, og imens blev de malket i årevis. Viljen til at gøre noget mangler alvorligt. Så indtil den genfindes og faktisk implementeres, så vil branchens nedtur fortsætte. Desværre. For dansk frugt og grønt testes igen og igen som det sunde valg, der indeholder mindst sprøjtemiddel og som er produceret mest ansvarligt.

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende d. 28-3-2018

Print - 21-12-2017

RoundUp og vejsalt


Vidste du, at vejsalt og pesticider har det til fælles at de havner i naturen og i for store mængder har en skadelig virkning på f.eks. drikkevandet - men vi bruger ca 100 x mere vejsalt end pesticider, og udbringningen sker meget mere koncentreret.

Glyphosat (Roundup) og vejsalt har desuden ca samme LD50 (giftighed), men hvor glyphosat bindes og nedbrydes i jorden udvaskes vejsalt til grundvandet. Særligt under byerne er det helt galt.

Både vejsalt og pesticider er med til at gøre vores liv lettere og sikrere - men de skal begge bruges med omtanke.

Glædelig jul.


(Bragt som FB opslag 21.12.2017 - delt 144+ gange)

Print - 11-12-2017

Merfortjeneste på el


Radius vil hæve forbrugerprisen på el fra ca 40 til ca 80 øre i perioden 17-20. De begrunder prisstigningen med dyrere el i netop dette tidsrum, og vil have forbrugerne til at flytte forbruget. Men er merprisen på el reelt så høj netop der?

Svaret er ganske kort og klart: NEJ! Ser man på Nordpoolgroup.com som er den el-børs der håndterer elsalg i Danmark, er der ganske rigtigt en top op elpriserne omkring kl 17-20. Men den er slet ikke så stor som Radius opstår. Faktisk er den kun en tiendedel så stor: merprisen er ca 4 øre pr kWh. Ikke 40.

Så som forbruger/virksomhed skal du ikke finde dig i en så voldsom prisstigning. Det er ikke rimeligt og der er ikke fakta bag beslutningen. Snarere en iskold kalkule om at få flere penge i kassen.


Print - 03-12-2017

Pesticidforbrug stærkt faldende


Trods et i forhold til udlandet lavt pesticidforbrug, kritiseres dansk landbrug og gartneri gang på gang for anvendelsen af pesticider. Pesticider er nødvendige for at sikre et højt udbytte uden stor risiko for udbyttetab. Sammenlignet med f.eks. økologi betyder det, at udbyttet på en moderne dyrket mark typisk er 50-100% højere. Se anden artikel her på siden.

Landbrug og gartneri søger dog alligevel konstant at reducere forbruget af pesticider. Dels fordi midlerne er meget dyre og dels fordi forbrugerne efterspørger sikre og så pesticidfrie fødevarer som muligt.

Dette arbejde har over de sidste godt 30 år resulteret i en reduktion i det samlede pesticidforbrug med to-trediedele - fra omkring 7500 ton i 1983 til 2600 ton i 2015.
Indenfor de forskellige kategorier, er forbruget mindsket mindst, indenfor vækstreguleringsmidler (såkaldte stråforkortere), primært fordi de bruges meget i prydplanter, og dermed ikke i spiselige afgrøder. Der er dog stadig sket næsten en halvering af forbruget. Reduktionen er anden mindst - ca 60% - inden for herbiciderne (ukrudtsmidlerne), og mest indenfor insecticider (insekmidlerne) og fungicider (svampemidlerne) hvor reduktionen er ca 70%.

At der er reduceret så meget i forbruget betyder dog ikke at erhvervene holder op med at reducere. Der arbejdes hele tiden hårdt på at bruge så få og så skånsomme midler som muligt - så dansk-producerede varer kan bibeholde sin føreposition som nogen af de mest sikre fødevarer i verden.



Print - 13-04-2017

Arbejdstid og fritid


Vi hører meget i medierne for tiden om arbejdstid, pensionsalder og nedslidning. Og fra en af fagforeningerne var man oprørte over at folk skulle arbejde halvdelen af den tid de var vågne på - eller mere hvis den fleksible arbejdsuge på op til 42 timer blev indført.

Det fik mig til at regne lidt efter - for kan det virkelig passe at vi går på arbejde halvdelen af vores vågne liv?

På en enkelt dag kan det godt passe - hvis man sover 8 timer, er man vågen i 16 - og et fuldtidsjob er typisk 8 timer - så løseligt lyder det rigtigt nok. Meeen. Der er jo mange dage hvor man ikke er på arbejde.

En typisk fuldtidsansat person lægger omkring 1600 arbejdstimer på arbejdspladsen om året - og sammenholder vi det med at vi på et år har 365 x 16 vågne timer, giver det i gennemsnit 27% af de vågne timer man er på arbejde - langt fra de påståede 50% - og i snit en arbejdsuge på 30 timer fordelt over året - ikke 37 som vi bilder os ind.

Ser man over et helt liv bliver det endnu bedre - for regner man med at en person lever i 80 år - og regner vi endda skoletiden med som arbejdstid, lige fra børnehaveklassen, er man på arbejde ialt 20% af ens vågne tid fra man bliver født til man dør - eller lige godt 3 timer om dagen. Den reelle arbejdsuge i gennemsnit over et liv er på den måde blot 22 timer. Fraregner vi skoletid, ledighedsperioder, orlov, barsel, sygeperioder osv osv. bliver det langt mindre.

Det er altså højest 20% af vores vågne liv vi bruger på at uddanne os og tjene de penge vil skal leve af og som vi skal holde samfundet kørende for. De resterende 80% vågne timer bestemmer vi selv over - med fritidsaktiviteter, familie og venner. Foruden at natten jo også er vor egen ;-)

Bragt i Fyens Stiftstidende 13.4.2017.

Print - 19-02-2018

Epidemien der udeblev


I starten af 2015 blev der fra bl.a. Statens Seruminstitut råbt vagt i gevær. Antallet af positive prøver med MRSA var de sidste 10 år steget kraftigt – og det fik myndighederne og diverse interesseorganisationer til at erklære udbredelsen af MRSA til en epidemi.

Som konsekvens heraf blev primært landbrugets anvendelse af antibiotika kritiseret kraftigt, og der blev indført nye regler for f.eks. hygiejne hos svinebønderne. Det skulle bremse udbredelsen og sikre at tingene ikke løb løbsk. Nu er der så kommet tal for 2015 og 2016, og skønt det ikke har fyldt noget særligt i pressen, kan man nu konstatere, at den frygtede svine-MRSA epidemi er udeblevet.

MRSA-tallene fordeler sig for 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 som følger:

  2014 2015 2016 2017 2018
Smittede          
- Svine-MRSA 1271 1117 1208 1251 1216
- Andre typer MRSA 1694 1811 2337 2337 2462
Antal med blodforgiftning          
- Svine-MRSA 8 6 7 4 8
- Andre typer MRSA 47 27 33 41 37
Døde pga blodforgiftning          
- Svine-MRSA 2 1 1 0 2
- Andre typer MRSA 10 6 5 8 7
Kilde SSI.dk *

Det er altså glædeligt, at landbrugets indsats har virket og at udbredelsen af svine-MRSA er bremset. Det er dog trist, at den megen fokus på svine-MRSA, som på dødsfaldene viser sig at være den mindst farlige type, har fjernet fokus fra de andre typer MRSA – typer der kræver langt flere dødsfald.

Samtidig er det skidt for folks opfattelse af landbruget og fødevaresikkerheden, at det negligeres, at svine-MRSA reelt er mindre farlig end andre typer stafylokokker, og at risikoen for at dø af en ikke-resistent stafylokok stadig er mange gange større end at dø af de resistente typer – i f.eks. 2015 døde der 452 danskere af en stafylokok-infektion - og det er jo ikke en risiko vi normalt går og frygter i hverdagen.

Spis altså trygt dit svinekød, men vask som altid fingre når du har håndteret råt kød, og hold råt kød og grøntsager adskilt i køkkenet. Som du sikkert plejer, i og med at det har været husrådet i mere end 30 år.

* Opdateret med 2018 tal d. 19-6-2019.

Print - 30-10-2016

Den lille forskel i udbytte


Økologisk landbrug bliver mere og mere populært, bl.a. fordi der gives store driftstilskud ved omlægning. Således forventes det, at der i 2017 vil blive påbegyndt omlægning af 40.000 hektar dansk landbrugsjord til økologi - noget Staten - altså skatteyderne - giver små 100 millioner kroner i tilskud til.

Det er forståeligt nok, at moderne konventionelle landmænd vælger at lægge om i tider som disse, hvor det er svært at tjene penge og hvor der er store tilskud at hente. Men hvad betyder det for udbytterne og for naturen?

Ser vi i statistikkerne for moderne konventionel kontra økologisk produktion for årene 2012-15 er de gennemsnitlige udbytter følgende:

Udbyttetal for 2013-15 Konv Øko Merareal krævet
Danmarks Statistik tabel Jord2 gn.snit gn.snit for samme udbytte
6.1. Vårbyg (høstudbytte), hkg. pr. ha 58,4 42,1 39%
6.2. Hvede (høstudbytte), hkg. pr. ha 78,3 39,2 100%
6.3. Ærter (høstudbytte), hkg. pr. ha 42,2 32,0 32%
6.4. Raps (høstudbytte), hkg. pr. ha 41,4 27,8 49%
6.5. Kartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha 307,8 162,9 89%
6.6. Industrikartofler (høstudbytte), hkg. pr. ha 450,3 225,3 100%

Tallene betyder, at hvis f.eks. et areal med moderne konventionelt hvede omlægges til økologisk, forventes det, at der skal bruges 100% mer-areal for at have samme udytte. Omlægges alle 40.000 hektar altså til hvedeproduktion, skal der dyrkes hvede på ekstra 40.000 hektar = 400 kvadrat-kilometer land, for at udbyttet fastholdes.

Da verdens fødevareproduktion stiger pga stigende efterspørgsel, vil det altså sige, at man et eller andet sted i verden skal dyrke mere hvede, for at folk får stillet deres sult. Man skal altså pløje nye 400 kvadratkilometer natur op for at producere de manglende fødevarer, hvis status quo mht fødevareforsyning skal fastholdes.

Til sammenligning er f.eks. Rold Skov i Danmark 80 kvadratkilometer.

Det er på den baggrund svært at se det natur-venlige i de massive omlægninger der sker.


Print - 03-03-2016

Den økologiske utopi


I medierne og reklamerne kan man ofte læse om økologiske produkter, og kigger man lidt med hos de grønne organisationer eller partier, har de travlt med at forklare hvor godt økologi er, og hvordan det er fremtiden for vores fødevareproduktion.

Ingen af parterne er dog meget for at forholde sig til de problemstilliger som økologi medfører – f.eks. som man kunne læse i Fyens Stiftstidende d. 5.2. at økologiske æbleavlere må kassere 40% af deres frugt pga æbleskurv – et problem der let kunne undgås med helt simple og ret uskadelige kemiske sprøjtemidler.

Fortalerne er heller ikke meget for at forholde sig til problemet om næringsstofmangel og at udbytterne på de jorde man dyrker økologiske afgrøder på ofte er 30-40% lavere end med moderne metoder. Vi skal bare spise mindre kød, lyder argumentet, når det påtales at bare en omlægning af den danske hvedeproduktion til økologi ville kræve et mer-areal på størrelse med Fyn, for at dække det udbyttetab det vil medføre.

Ser man på hele næringsstof-kredsløbet, så mangler de økologiske metoder at løse problemet med næringsstof-tab. Dels ved gødskning og nedsivning – og dels ved at varer der sælges og fortæres eller kasseres af forbrugerne ender på lossepladsen eller i havet, snarere end tilbage på marken. Det lukkede kredsløb er brudt og der tabes konsekvent næringsstoffer på denne måde. Disse næringsstoffer skal man have tilbage, hvis økologernes marker ikke skal udpines – og det gøres i dag ved at tilkøbe f.eks. uøkologisk gylle og bruge diverse ”natur”-gødninger, der graves op og bruges som næringsstof-tilskud. Problemet med denne fremgangsmåde er, at disse ressourcer er begrænsede og at effektiviteten af næringsstofferne ofte er ringe, pga næringsstoffernes optagelighed er dårlig og svært tilgængelig for planterne på denne form. I praksis gør økologerne altså præcis det samme som moderne landmænd mht gødning: tilførerer det der mangler fra andre kilder end dyr og kompost. De begrænser bare sig selv til meget få valgmuligheder og taber dermed både næringsstoffer og udbytte.

At økologi samtidig vil medføre op imod dobbelt så høje fødevarepriser som vi generelt har i dag, og at dette vil slå bunden ud af særligt de arbejdsløses og børnefamiliernes budgetter, har man heller ikke nogen løsning på, ud over at man jo kunne momsfritage økologiske fødevarer – og dermed indirekte støtte produktionen – der i øvrigt allerede får markant mere støtte end moderne landbrug.

Man får let den tanke, at grønne og politiske økologi-fortalere har taget skyklapperne på og blot vælger at ignorere problemerne, eller beder andre om at betale meromkostningerne for deres ideologi igennem tilskud og omfordeling – og det er ærlig talt en skidt fremgangsmåde.

Men hvad er så løsningen? Løsningen er at gøre det som mennesker hele tiden har gjort. Udvikle bedre metoder. I praksis har f.eks. danske tomat- og agurkeavlere i mange år brugt en metode der hedder Integreret Produktion – eller IP. Med den metode bruger avlerne først og fremmest naturlige svampe og nyttedyr til at bekæmpe skadevoldere – men hvis disse metoder viser sig utilstrækkelige kan de sprøjte, rydde op og starte forfra. Det har vist sig ganske effektivt og gør at danskavlede tomater og agurker i dag i praksis er fri for sprøjtemidler – hvad enten der er tale om varer mærket med et Ø eller ej.

Det samme foregår også i landbruget – om end langsommere fordi det er sværere at rydde op ude i den frie natur, i forhold til i et drivhus. De mest skadelige midler er fjernet og erstattet af mildere. Man gøder først og fremmest med naturgødning, og sekundært med kunstgødning. Man bruger kosttilskud som zinkoxid frem for antibiotika – noget der gør at danske landmænds antibiotikaforbrug ligger blandt de laveste i EU. Man udvikler metoder så man kan gødske ud fra plantemålinger og jordbundsanalyser i stedet for bare blindt at smide gødning på markerne – og sådan kunne man blive ved.

Udviklingen løber hele tiden i den rigtige retning og imod mildere, mere effektive og mere skånsomme metoder. Landmænd og gartnere er ikke interesserede i at ødelægge naturen – de lever jo af den og skal avle deres afgrøder på marken og i drivhusene i mange år endnu. De har ikke mulighed for bare at springe et led i kæden over, tage skyklapperne på og ignorere når tingene ikke hænger sammen. Derfor er økologien, som den er udformet i dag, en utopi. Kæden er knækket – og i stedet for at acceptere dette faktum og hjælpe alle landmænd ligeligt, gør politikerne og grønne organisationer deres bedste for at ignorere fakta og slå nogle af verdens dytigste landmænd oven i hovedet. Det er ærlig talt hverken klogt eller rimeligt.

Allan Holm Nielsen

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 3-3-2016


Print - 14-07-2015

Grøn realisme efterlyses


I forgangne uge var der en dag, hvor danske vindmøller dækkede 140% af det samlede danske elforbrug. Grønne interessegrupper klappede i deres små hænder og jublede. Grøn energi havde sejret.
- De ignorerede totalt det faktum, at kun ca 2% af verdens energiproduktion kommer fra grøn energi som vind og sol – og at udbygningen slet ikke kan følge med den løbende stigning i energiforbrug.
- De ignorerer også, at grøn energi i Danmark har kostet 1000-vis af arbejdspladser, og stadig truer atter tusinder, i virksomheder, der ikke er rentable her hjemme længere – pga den høje pris den grønne energi koster.
- De ignorerer, at man på en sådan dag, hvor vi er mere end selvforsynende sender for 1 mio kr grøn strøm ud af landet hver time - kvit og frit – og at det er skatteborgerne og virksomhederne, der betaler prisen for dette grønne feel-good eventyr.
- De ignorerer, at hver en kWh sparet i Danmark, blot medfører faldende CO2-kvote priser og billigere sort energi til vores nabolandes konkurrerende virksomheder, som allerede stjæler vores ordrer og job.

Danmark har virkelig brug for mere realistisk grøn politik. En der ikke skader mere end den gavner, og som ikke kræver konstant politisk indblanden. Det var der en politiker, der gik til valg på, men han har lige meldt pas, og affundet sig med, at der intet vil ske på hans vagt i denne valgperiode. Det energiforlig, der er tegnet, og som viderefører og udbygger ovennævnte absurde situation, får lov at bestå.

Men hvad kunne man gøre anderledes?

Ser vi logisk på det, så er grøn el faktisk billigere end sort el, når man medregner afgifterne. Problemet er, at man også betaler grønne afgifter af grøn el. Og det er jo helt sort. Lod man grøn el være grøn - og dermed afgiftsfri - ville private og afgiftsbetalende virksomheder helt automatisk have et incitament til at købe den. Kun de meget energitunge virksomheder, har brug for den sorte, billige strøm. Gjorde man altså grøn el afgiftsfri, ville markedet helt automatisk tilpasse sig, så grøn el dækkede netop den andel af vores elforbrug, som har behov for og råd til at købe den. Resten kunne slippe. Markedsmekanismerne ville kunne regulere markedet, helt uden politikernes konstante indblanden.

Så ville der jo mangle en masse milliarder i statskassen! Ville politikerne hurtigt himle op om. Og det ville der da, alt andet lige. Men til gengæld kunne man spare en masse offentlige ansatte, der ikke skulle administrere de mange afgifter og refusionsordninger. Man ville kunne spare en masse tilskud til grøn energi. Og man ville få skabt og fastholdt 1000-vis af job, der så ville holde folk i arbejde, så de betalte skat i stedet for at ligge til last for samfundet og trække på de offentlige kasser. Så alt andet ville ikke være lige. De dynamiske effekter ville givet vis endda opveje de mankoer, der opstod. Og det var vel ikke så ringe endda.

Se, det kunne være en herlig vision for en grøn realisme-minister. Men det bliver som sagt ikke til noget. Det er åbenbart bedre at lappe på dyre og dårlige politiske studehandler og kompromiser, hvor afgifter indføres med afgumenter om adfærdsregulering og miljø, imens de i virkeligheden handler om skatter og provenu – til trods for at danskerne allerede er verdens hårdest beskattede folk – og lafferkurvens top for længst er passeret.

Hvorfor ikke droppe hele det store regulerings-cirkus og bruge sin sunde fornuft?
Bruge lidt grøn realisme.

Allan Holm Nielsen
Bragt i Fyens Stiftstidende 14.7.2015

Print - 21-12-2014

Verdensmester er ikke nok...


Dansk landbrug er i verdenseliten på en lang række områder - dyrevelfærd, miljøhensyn, løn- og arbejdsvilkår, varekvalitet. De skaber job i 10.000-vis og eksporterer for milliarder. Man kunne fristes til at kalde de danske landmænd verdensmestre i landbrug.

Alligevel har landmændene den nye fødevareminister på nakken og organisationer som 3F og Dansk Naturfredningsforening revser landmændene i tide og utide. Det er stadig ikke godt nok.

Så EU-krav overimplementeres, der stilles konstant større og større krav til produktion og arbejdsforhold, indføres nye kontroller og større bøder. Og bøndernes produkter bruges tilmed i handels-boycot overfor lande som Rusland - til stor skade for erhvervet.

Det kan vi som danskere simpelthen ikke være bekendt!

Landmændene har fortjent ros og anerkendelse, for at de har skabt verdens bedste landbrugsproduktion. Naturligvis kan selv en verdensmester bliver bedre, men det er ikke rimeligt at behandle de dygtigste i klassen som om de var de dårligste, og konstant være på nakken af dem med pisk og trusler.

Nytårsfortsættet for fødevareministeren og diverse interesseorganisationer bør derfor være, at begynde et positivt og anerkendende samarbejde med et erhverv vi kan være stolte af. Et erhverv som repræsenterer Danmark på bedste vis, og hjælpe erhvervet til at blive endnu bedre. Men hjælpe med en gulerod i stedet for pisk. Det ville være til større gavn for alle - landmænd og danskere til fælles.

Godt nytår!

Bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende 21.12.2014

Print - 11-11-2014

Klimaministerens OW Bunker


OW Bunker var en af danmarkshistoriens største successer. Med en omsætning på mere en 90 milliarder kr årligt skabte den sig en milliardformue på få år, og gav ejerne en milliardgevinst ved børsnotering i marts 2014.

Men det stoppede brat, da ledelsen havde satset forkert på forventningen om brændstofudvikling.

På bare én uge tabte OW Bunker alt på gulvet. Over 1,6 milliarder kroner i tab - hvordan kunne det gå så galt?

Meget tyder på, at det der primært væltede læsset var et sats på futures i skibsbrændstof. Med en prisaftale på mere end 1 million tons i et marked med faldende oliepriser betød det, at virksomheden havde satset på stabile eller stigende energipriser, imens markedet ville det modsatte. Priserne faldt.

Med en pris på 1 million dollar for hver dollar olieprisen faldt, tabte firmaet næsten 200 millioner dollar - eller ca 1 milliard kroner - og det knækkede den.

Ledelsen havde mistet alt - og meget tyder på, at man tilmed havde brugt den gamle læresætning fra den slags handler: When in trouble, then double - og at det blot have forværret problemerne.

Hvad kan vi så lære af det?

Vi kan lære, at man i energispørgsmål skal være særdeles varsom med at sætte alt på ét brædt, og at man skal lade være med at tro, at man kan spå om fremtiden. For der sker hele tiden nye landvindinger og nye teknologiske udviklinger der gør at markederne ændrer sig. Læg dertil, at krige og stridigheder kan få priserne til at både stige og falde, så har man en veritabel krudttønde i et allerede meget volatilt marked.

Tager men ét skridt tilbage, og ser på den danske regerings energipolitik, løber det derfor hurtigt én koldt ned af ryggen. For regeringen og klimaministeren har lavet præcis samme fejltagelse som OW Bunker. Satset på stigende energipriser.

Med milliard-investeringer i vind-energi, der kun var rentabel i et marked med stigende elpriser, har regeringen sendt milliardregninger til de danske forbrugere og virksomheder i form af PSO afgifter. Det koster hver dag konkurrenceevne og sender job i 1000-vis ud af landet.

For at gøre ondt værre, ser det nu ud til, at klimaministeren vil lave præcis samme When in trouble, then double satsning som OW Bunker, og bygge flere vindmøller. Massivt flere.

Dermed kan regeringen og ministeren ikke bare slavebinde danskerne i årevis fremover - de kan reelt vælte læsset og sende dansk økonomi i en dødsspiral, hvor vi ikke blot mister nogle få 1000 arbejdspladser, men på sigt sender økonomien i ruin.

Vil vi virkelig lade det ske?

Hvis man tror klippe fast på CO2 dommedags-scenariet, var der så ikke klogere ting vi kunne gøre? Forske i et økonomisk rentabelt alternativ f.eks.? Er den bedste løsning virkelig at sende landet på randen af en økonomisk katastrofe? Hvis ikke den øvrige verdensbefolkning følger trop, er en CO2 indsats fra dansk side jo nyttesløs.

Hvornår kommer fornuften tilbage i klimaministeriet, og hvornår får borgerne øjnene op for hvor alvorligt det her er?

Allan Holm Nielsen


Print - 06-10-2014

Svine-MRSA - det mindste problem

Den megen spalteplads, der optages af diskussion om farligheden af svine-MRSA er på mange måder uforståelig.

Ikke at en potentielt dødelig sygdom skal negligeres - men der mangler måske lidt perspektivering. Særligt når man tænker på, at regeringen nu overvejer at indføre en offentliggørelse af svinefarme, der er blevet testet positive overfor svine-MRSA - og dermed stigmatisere de mennesker, der bor og arbejder der.

Så hermed lidt facts og tal:
I perioden 2009 til 2013 er der i alt 1241 danskere, der er døde af blodforgiftning med stafylokokker. Heraf var 27 smittede med MRSA-typer - og af disse 27 var de 3 af svine-MRSA typen.

Vi taler altså om en debat, der fokuserer på 3 dødsfald ud af 1241 - 1238 kategoriseres åbenbart som hændelige og helt unødvendige at diskutere. Yderligere taler vi om at dødsfald som følge af svine-MRSA blot udgør 11% af de samlede dødsfald pga resistente stafylokokker. De resterende 89%, der stammer fra hovedsageligt hospitalsvæsenet selv, er heller ikke interessante.

Måske skulle man starte med at fokusere på hvorfor man ikke redder folk fra at dø af IKKE RESISTENTE bakterier først. Det er den virkelige skandale. Disse mennesker kunne jo reelt have været kureret med helt almindelige antibiotika. 1214 liv kunne være reddet siden 2009.

Derefter burde man nok fokusere på hospitalernes egne resistens-problemer - og så til sidst, kunne man fokusere på svine-MRSA. Det ville være mest logisk, ud fra omfanget af problemerne, og ud fra det faktum, at svine-MRSA er den mindst sygdomsfremkaldende af de nævnte typer, simpelthen fordi bakterierne er tilpasset miljøet på svin og ikke på mennesker.

Men så ville Dan Jørgensen (S, fødevareminister) naturligvis ikke kunne revse sit yndlingsoffer: de danske svinebønder - og valgkampen er jo lige skudt igang...

Bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende 6.10.2014 i let forkortet udgave.


Print - 26-06-2014

Om ulighed og Gini

Vi hører for tiden meget om manglende lighed, og GINI-koefficienter. Men debatten er skinger og ofte ganske unuanceret. For de færreste forstår reelt beregningerne og når man så ikke uddyber debatten, bliver indtrykket forkert.

GINI-koefficienten er en teknisk beregnet størrelse. Den er et udtryk for hvor tæt man er på at alle tjener det samme hele tiden - uanset alder, ancienitet, uddannelse, ansvar, risiko. Et øjebliksbillede af indtægtsfordelingen. Når den er 0 er alle lige. Er den 1, er det én person, der tjener alle pengene i den undersøgte gruppe. I Danmark er den knap 0,30. Men er det meget eller lidt? Ser vi på Danmark, så har vi en gennemsnitsindtægt på ca 286.000 kr pr person pr år. Det fordeler sig fra studerende, der tjener små 100.000 pr år, og til direktørerne, der tjener millioner. En ganske stor spredning, kan man sige. Er det nu også rimeligt?

Ser man på én persons livstidsindkomst, er det nok rimeligt for de fleste, at man i starten, hvor man står uden uddannelse og uden erfaring, tjener mindre. Typisk starter man således på SU og med et studiejob.

Antager vi f.eks. at én person som studerende tjener 96.000 kr/år i 10% af tiden de har en indtægt (altså ca 5-6 år), derefter arbejder i lavtlønnede job i 15-18 år til 336.000 kr/år, så får et bedre job pga erfaring til 420.000 kr/år og slutter som specialist i 5-6 år til 600.000 kr/år – for endelig at gå på pension og tjene 180.000 kr/år resten af tiden, og indiblandt dette går i perioder som arbejdsløs/sygemeldt/på barsel til 192.000 kr/år – så vil man i løbet af sin livstid have en GINI-koefficient for indkomst-fordelingen over livet på 0,29 og en gennemsnitlig årsindkomst på 286.000 kr – altså præcis den samme som vi som danskere har i gennemsnit.

Hvis vi altså antager, at alle indbyggere i et land følger dette mønster, lav indtægt til at begynde med, og højere senere – vil vi stadig teknisk komme frem til en GINI-koefficient for landet på 0,29 – trods det, at alle faktisk tjener præcis det samme i løbet af deres liv. Hvis man som specialist til sidst ender med at kunne tjene mere – lad os sige 1 mio kr/år - vil GINI-koefficienten stige til 0,42. Men ligheden vil reelt være præcis den samme, og samfundets velstand, betydeligt bedre. Derfor er GINI-koefficienten et skidt mål for lighed. For folk kan reelt være 100% lige over en livstidsindkkomst, og alligevel måles landet som om, at der er ulighed.

Tager du ydermere en kontanthjælpsmodtager på under 30 år i Danmark, så får de pt ca 5.800 kr/måned. Sammenliget med verdensbefolkningens indtægter, så placerer en sådan indtægt kontanthjælpsmodtagerne i de 18% højest lønnede i verden, og så har man ikke en gang medregnet værdien af f.eks. frit sygehusvæsen, tilskud til dit og dat og alle de andre ”gratis” glæder som velfærdsstaten forsørger. Skal vi altså have ligeløn i hele verden, vil selv de lavest lønnede danskere skulle forvente at blive væsentligt mindre velhavende, end de er i dag. Men det budskab har venstrefløjen helt glemt, midt i hele ligheds-euforien. Og med god grund. For hvor mange venstrefløjspolitikere har lyst til at fortælle kontanthjælpsmodtagerne at de reelt er rige, og skal aflevere en stor del af deres velstand til mindre bemidlede rundt omkring i verden – hvis lighed er målet? Det vil næppe give ret mange stemmer.

Der er med andre ord behov for at få nuanceret debatten. Sammenlignet med resten af verden er vi super-rige i Danmark. Også kontanthjælpsmodtagerne. I virkeligheden handler debatten nok mest om misundelse. Hvis naboen har det ringere end os selv, er vi glade. Alternativt er vi forurettede og bliver skingre i vores piveri. Vi er derfor nød til at se på helheden, livstidsinskomster, købekraft, skattebetaling og ”gratis” goder, hvis vi skal lave en reel vurdering af hvad man får og hvordan uligheden i Danmark og verden fordeler sig. Fjerner man guleroden ved at dygtiggøre sig, yde en ekstra indsats, virkelig gøre sig umage, så ryger sammenhængskraften også. Og det vil være katastrofalt for velfærdssamfundet. Det synes jeg politikerne bør skylder vælgerne at forklare, så borgerne ikke misinformeres og stikkes blår i øjnene hele tiden.

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 26.6.2014


Print - 25-05-2014

Ikke hetze men tænke sig om

Mennesker kendetegnes ved at udvise følelser, og handle uselvisk. Det skal forståes derhen, at man som menneske er villig til at give noget for at andre kan få det bedre. Vi hjælper hinanden. De svageste må ikke lades i stikken, og de skal hjælpes til også at få et godt liv. Lykke, snarere end overlevelse, er målet - for overlevelse regnes af mange som en selvfølgelighed. Der er jo masser af mad, og bliver man syg, kan man oftest bare få en pille med medicin, og blive rask igen.

Med denne form for medmenneskelighed forsøger man at sætte én af naturens aller-vigtigste funktioner ud af kraft: selektion. Hele Darwins udviklingsteori bygger på dette natur-fænomen, som igennem millioner af år har sikret at livet på jorden har udviklet sig, og konstant har forandret sig. Men nu har mennesket besluttet, at det skal være slut. Vi vil ikke have naturlig udvikling og selektion, vi vil selv bestemme hvem og hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Vi vil bestemme over naturen.

Gennem opfindelsen af f.eks. antibiotika har man reddet millioner af liv. Problemet er bare, at bakterierne ikke har tænkt sig at gøre som vi siger, og holde op med at udvikle sig. De fortsætter den naturlige selektionsproces, og bliver stille og roligt mere og mere dygtige til at overvinde de midler vi opfinder til at slå dem ihjel. De bliver resistente. Det vil ske - det er kun et spørgsmål om hvornår.

De MRSA staffylokok-bakterier, der i denne uge har slået en Fynbo ihjel, er et produkt af denne selektion og af vores medmenneskelighed. Bakterierne er ikke et produkt af en svineavlers produktion. For uanset om han havde haft grise i sin stald eller ej, ville bakterierne være blevet udviklet. Det er kun et spørgsmål om hvor og hvornår. At man forsøger at bilde folk ind, at bare vi i Danmark skifter om til økologisk produktion, så bliver alting godt igen, gør kun ondt værre. For dermed vil produktionen af svin blot flytte hen, hvor der bruges endnu mere antibiotika. Og dermed bliver problemet kun værre. At tro, at vi så bare kan undlade at spise kød, og så er alting godt, holder heller ikke. For alene den stadig stigende mængde antibiotika, der bruges til at behandle mennesker rundt omkring i verden, vil med tiden alligevel føre til multiresistente bakterier.

Hvad er så løsningen? Løsningen er i hvertfald ikke at hetze danske landmænd og virksomheder, der gør deres yderste for at minimere forbruget. Det er heller ikke at gå i panik og mure sig inde i en steril boble. Løsningen er at tænke sig om og være realistisk. Holde sig så sund og rask som muligt. Tilberede sin mad så omhyggeligt som man kan, og i øvrigt udvise omhu med almindelig hygiejne. Særligt på hospitalerne, hvor de indlagte ofte har åbne sår og i forvejen er svækkede. Men der findes ingen garanti for, at livet ikke en dag slutter. Faktisk kan jeg garantere det modsatte. Om det bliver under en bus på vej hjem fra købmanden, med et slagtilfælde efter at have elsket med konen, eller som offer for en skrap bakterie. Så det gælder om at nyde livet mens vi kan. Det er i virkeligheden nok det mest menneskelige træk, vi overhovedet har.

Bragt som opinions-indlæg i Fyens Stiftstidende 25.5.2014


Print - 11-05-2014

Roundup – fakta og perspektivering omhandlende giftighed

Danmarks Naturfredningsforening (DN.dk) har for tiden meget fokus på rent drikkevand, og påpeger ofte, at man finder ”gift” i drikkevandet, og må lukke boringerne.

Det er korrekt nok – og det er naturligvis bekymrende, at ”noget” der ikke tidligere har været i drikkevandet, nu pludselig dukker op. Men hvor alvorligt er problemet, og er der reelt tale om ”gift” i den giftige forstand. Kan man, med andre ord, dø af det?

Stoffers giftighed fastsættes ved en værdi man kalder LD50. Det er den mængde stof man skal give rotter, før at 50% af rotterne dør, sådan groft forklaret.

For glyphosat, som er aktivstoffet i Roundup, er LD50 5,6 g pr kg legemsvægt. Oversat til menneske-termer, vil man altså anslå, at en mand på 80 kg skal indtage 448 g rent glyphosat for at der er 50% chance for at dø af det. Et typisk kommercielt produkt, som Roundup Extra, indeholder 7,2 glyphosat pr liter. Dermed skal en voksen mand altså drikke 62liter ren, ufortyndet Roundup Extra for at indtage hvad der svarer til LD50.

Til sammenligning er grænseværdien for hvornår en vandboring klassificeres som forurenet, og må lukkes på 0,1 mikro-gram glyphosat pr liter – altså 0,0000001 g pr liter – eller én 10-milliarddedel. Det er en grænseværdi, der er fastsat politisk. Den har intet med en konkret giftighed eller farlighed at gøre. Det handler mere om, hvor lidt der skal være, før man med sikkerhed kan måle det. Altså en såkaldt detektionsgrænse.

Skal en mand på 80 kg altså drikke glyposat-forurenet drikkevand, der ligger på grænseværdien, nok til at nå LD50, skal han altså drikke 4.480.000.000.000 liter vand. Det er det samme som 4 kubik-kilometer vand. Godt og vel. Altså 4 terninger på hver én kilometer i højde-bredde-dybde. Det er ret meget.

Sammenligner vi giftigheden af glyphosat med f.eks. almindeligt køkkensalt, så har køkkensalt en LD50 på ca 3 g pr kg legemsvægt. Eller næsten en dobbelt så høj giftighed som glyphosat. Og køkkensalt tilsætter vi frivilligt vores mad i helt ren form i store mængder. Uden i øvrigt at skænke det megen tanke, ud over, at det jo smager godt.

Konsekvensen af denne lave grænseværdi og unuancerede debat omkring giftighed er, at mange mennesker vælger at købe flaskevand i stedet. Det er jo renset og godt. Det har et firma sat sit navn på. Checktegn.

Men flaskevand indeholder masser af uønskede stoffer. F.eks. phtalater. Et af de mere udbredte, BBP, kan findes i flaskevand, og videnskabelige analyser har vist, at forekomsten i vandet ofte ligger i størrelsesordenen 1-5 mikrogram pr liter vand. Altså 10-50 gange mere, end grænseværdien for glyphosat. Phtalater er dels hormonforstyrrende – og dels kan de virke kræftfremkaldende. BBP har dog ikke akut giftighed som sådan, og har en LD50 på ca 2,3 g pr kg legemsvægt. Altså godt det dobbelte af glyphosat og mere end køkkensalt.

Opsummeret betyder det, at mange – af frygt for et mindre skadeligt, og langt lavere forekommende herbicid – vælger at drikke flaskevand, der indeholder flere og farligere stoffer. Det skader altså mere end det gavner.

Andre igen vælger at drikke f.eks. sodavand og andre læskedrikke – og indholdet af skadelige stoffer i disse overgår i markant højere grad indholdet i flaskevand.

Der er altså endnu værre.

Så opfordringen til Dansk Naturfredningsforening skal herfra lyde, at det er fint nok at bekymre sig om fremtiden og oplyse om potentielle problemer. Men ”oplyse” er det operative ord her. Gennem hetz og overdrivelse, gør man kun problemerne værre.

Kilder:

http://www.tidsskriftetvaekst.dk/Milj%C3%B8.6360/Mere-glyphosat-i-grundvandet.341.aspx

http://mst.dk/media/mst/69877/Fakta1%20om%20glyphosat%20og%20grundvand.doc

http://toxnet.nlm.nih.gov/cgi-bin/sis/search/a?dbs+hsdb:@term+@DOCNO+2107

http://www.middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=51107

J Toxicol Sci. 2011 Aug;36(4):469-78. Phthalates residues in plastic bottled waters.


Print - 17-04-2014

Vindblæst Skærtorsdag

En frisk og dejlig dag. Vindmøllerne snurrer lystigt. Det må være godt for økonomien, tænker man.

Faktisk dækker vindmøllerne lige nu 120% af Danmarks elforbrug - og det betyder en overproduktion af el på godt 1600 MW kl. 15:33.

På el-børsen kan man dog samtidig se, at elprisen er lav - omkring 18 øre pr kWh - så når f.eks. Anholt Havmøllepark er garanteret en el-pris på 105 øre pr kWh de producerer, betyder det at resten skal betales via PSO afgiften.

Vindmølleparken får altså en pris der er næsten 6 gange højere end markedsprisen. Og reelt sendes al strømmen ud af landet - ja faktisk sendes 4 gange så meget ud, for Anholtparken producerer "kun" 400 MW.

Det betyder, at vi en dag som i dag vil forvente at sende strøm for ca 30 mio kr ud af landet, og modtage en betaling herfor på ca 7 mio. Forskellen - ca 23 mio kr - er rent tab, som skal dækkes af de danske elforbrugere. Dvs. dig og mig og landets virksomheder, via PSO afgiften.

God påske til Sverige og Tyskland.
Håber I nyder den billige, grønne strøm fra Danmark.
Og jobbene der følger med.

Offentliggjort på Facebook - delt 44+ gange - og på 180grader.dk

Print - 20-01-2014

2013 - et uheldigt år for danske gartnere

For godt et år siden beskrev jeg i en kronik her i avisen, gartnernes situation i Danmark. Flere af de store gartnerier var lukkede eller på vej ud af landet. I mellemtiden har der været massivt pres på regeringen for at den skulle gøre noget der kunne stoppe virksomhedsflugten og sætte gang i væksten.
Men hvad er sket?

Regeringens plan om at lave en afgift på lastbilkørsel, blev heldigvis ikke til noget. Ligesom trængselsringen omkring København, var ideen så tosset, at den blev droppet. Hurra for det. Derudover har regeringen vedtaget Vækstplan DK. Den har reduceret energiafgifterne for gartnerne med i omegnen af 6 millioner kroner årligt – og en lempelse af virksomhedsskatten vil potentielt spare gartnerne for yderligere ca 10 millioner, når de nye satser er helt indfasede. En stor stigning i PSO-afgiften har dog udhulet besparelserne allerede inden de er realiseret, men regeringen har lovet en ny refusionsmulighed bundet op på klimamålsætninger og energiregistreringer. Hvor meget administration det reelt vil medføre og hvor mange der reelt vil kunne få gavn af denne ordninger er desværre uklart, for ordningen er blevet forsinket pga EU regler. Gartnerne venter således spændt på de lovede tiltag, og håber ikke at politikerne løber fra løfterne, for PSO afgiften er mere end 3-doblet siden krisen ramte i 2008 og det rammer branchens konkurrenceevne hårdt. Med PSO-afgiftens nuværnde niveau koster den branchen 40 mio kr årligt, og i 2014 forventes den at stige yderligere – blandt andet fordi der nu også kommer PSO -afgift på naturgas. På ét punkt er der dog lys: CO2 kvoterne er lavere end frygtet. Men desværre har Connie Hedegaard (K, MEP) arbejdet hårdt på at få kvoterne op igen via den såkaldte back-loading plan. Hvis det lykkedes, vil det være som en våd klud i ansigtet på gartnerne, der mange steder er i kvote-underskud.

Vejret har heller ikke været med gartnerne det forgangne år. Den lange og kolde vinter har kostet dyrt i energi og det meget sene forår sendte flere kulturer helt i rødt. På grøntsagssiden måtte Gartnerierne Lykkegården opgive og indgive konkurs allerede i januar. Derudover meldte blomsterløg-gartnerne om katastrofale salgstal og løg i 100.000-vis blev smidt ud. De høje omkostninger standsede også gartneriet Multigreen A/S, der måtte indgive konkursbegæring i april. Gartneriet Linnemann holdt dampen oppe indtil en konkurs ramte i oktober, hvor også Unique Flowers knækkede halsen.

Vejrmæssigt har efteråret har heller ikke været skånsomt, og den 28. oktober blev landet og gartnerne ramt af en kraftig storm, Allan, som ødelagde drivhuse og planter for millioner, og 5. december ramte endnu en storm, Bodil, landet, så gartnerne igen fik store skader. Gartneriet Hjortebjerg, kendt for ny teknologi indenfor varmeindvinding, måtte først igennem en rekonstruktion, så efterårsstorme, så en brand, for endelig at gå konkurs i december. Selv branchens tidligere guldfugl, Gartneriet PKM A/S, havde en gigantisk resultattilbagegang og offentliggjorde et underskud på hele 15 millioner for året 2012/13 – men håber at vende udviklingen i 2014.

Branchen savner i den grad lyspunkter.

For Gartneriet Rosborg A/S ser dødvandet efter Lars Rosborgs bortgang dog ud til at være passé. To ledende medarbejdere, tre investorer og en del af personalet har købt gartneriet ud fra boet og vil drive det videre i samme ånd som tidligere: Kvalitets-krydderurter skal bære læsset, og man håber at den samtidige gældssanering er nok til at gøre gartneriet levedygtigt.
I december meldte også Gartneriet Abildgaard og Kærby ud, at de går sammen i et nyt selskabs-koncept, der skal styrke virksomhedernes produktion og afsætning. Det bliver spændende af følge det nye selskab, By Growers, i fremtiden.

Salgsselskaberne, der skal afsætte gartnernes produkter, er også pressede. Dette afstedkom en stor fusion mellem Bøg Madsen A/S og GASA. Det nye firma, Gasa Bøg A/S, vil sidde på over halvdelen af det danske blomstermarked og dets succes bliver afgørende for gartnernes fremtidige afsætning. Julesalget er de fleste steder forløbet planmæssigt og det milde decembervejr har gjort, at der er sparet på energien og omkostningerne. Man må håbe på bankernes forståelse for det dårlige vejr og de ugunstige politiske vinde.

Gartnerne savner dog fortsat realistiske klimamål fra politikerne og realistiske forventninger fra fagforeningen 3F. Deres medlemmer har nydt godt af lønstigninger på 16% siden finanskrisen ramte, skønt priserne på gartneriprodukter blot er steget 4%, og det tynger erhvervet hårdt.

Gartnerne har brug for betydelige afgiftslettelser og mere fleksible overenskomster , der f.eks. kunne komme de udfaldsramte dagpengemodtagere til gode. Branchen har flere forslag klar, men foreløbig lukker fagbevægelse og politikere blot varm luft ud, uden at skabe forbedret konkurrenceevne og indtjening til de trængte virksomheder. Der er brug for at man trækker i arbejdstøjet og kommer med konkrete tiltag, hvis branchens tilbagegang skal standses og de 8000 job den sikrer, skal beholdes i Danmark.

Med håbet om et godt nytår,
Allan Holm Nielsen

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 20.1.2014


Print - 30-12-2013

Gratis strøm juleaftensdag

Jeg læste en reklame fra SamEnergi i dag. Den beskrev, at deres kunder fik gratis el d. 24.12., fordi el-spot-priserne gik i nul. Faktisk gik de ikke bare i nul. El-spot-priserne var negative om natten - meget negative endda (se Nordpool priser til venstre).

Men betyder negative el-spot-priser at danskerne får gratis strøm? NEJ! Det betyder bare, at markedet for strøm kollapser. Det sker fordi at vindmøllerne producerer langt mere strøm end vi kan aftage i Danmark. Markedet er ikke stort nok. Resultatet er, at vi sender strøm til Sverige, Norge og Tyskland for at balancere aftaget. Og disse "kunder" betaler rigtigt nok ikke noget særligt for strømmen i den periode. For dem er den gratis. Men vindmølleparkerne - Anhold-parken f.eks. - er stadig garanteret deres afregning på 105 øre pr kWh. Den regning skal stadig betales af de danske forbrugere og virksomheder, uanset - og det sker i form af PSO-afgiften.

Så måske har man ikke betalt for strømmen den 24.12 - men den omkostningen er blot givet på kredit og vil blive opkrævet senere, med tillæg og renteres rente.

Desværre har politikerne slet ikke indset, at markedet ikke kan bære mere "uforudsigelig" strøm. De vil fortsat bygge flere vindmøller, og give vores naboer gratis julegaver. På danskernes bekostning, vel at mærke.

Glædelig jul - og Godt Nytår.


Print - 07-11-2013

For og imod sociale klausuler...

Sociale klausuler er blevet det nye sort (eller rødt) her op til kommunevalget. Politikerne er gået i kamp mod social dumping og der kræves handling. Men hvad får kommunen egentlig ud af at oprette sociale klausuler, og hvorfor mon Bjarne Corydon er imod, når venstrefløjen og fagbevægelsen er for?

En social klausul er først og fremmet et krav om at der betales løn ud fra danske overenskomster. Da man ikke kan kræve at der reelt er indgået en given overenskomst, er det blot timelønssatsen og de generelle betingelser man ser på: feriepenge, arbejdstid osv.

Dermed forsøger man at sikre en "lige konkurrence" imellem danske og udenlandske virksomheder - dels ud fra en ide om at man med lige konkurrence giver danske virksomheder en større chance for at vinde udbud end ellers - og dermed sikrer flere danskere et arbejde - og dels med den retoriske grund at man ikke ønsker at folk går til sulteløn og ikke kan leve af deres arbejde.

Men ser man på overenskomsterne så er mindstelønnen for f.eks. en murer blot 115 kr i timen - og tillagt feriepenge giver det en lønomkostning på ca 130 kr i timen pr medarbejder.
De fleste danske uddannede murere vil dog ikke spises af med mindstelønnen, og kræver typisk omkring 150 kr i timen - plus pension, sh-tillæg, 6. ferieuge osv - og det giver så en omkostning pr medarbejder på rundt 210 kr i timen - og dermed ca 50% mere end en tilsvarende udenlandsk arbejdsgiver ville kunne nøjes med at betale sine folk.

Den lige konkurrence er altså et fatamorgana. Det hjælper ikke meget at kræve at en overenskomstmæssig løn betales - for det gør stadig de danske arbejdere dyrere.

Hvad sker der så når man kræver sociale klausuler?
For det første vil en del af de firmaer der ellers kunne tænke sig at byde nok vælge at sige fra. Risikoen for bøder og problemer hvis en underentreprenør bliver kreativ er for stor, og redskaberne til at føre en effektiv kontrol er mangelfulde eller i bedste fald dyre at implementere. Dem der alligevel våger pelsen og byder vil med stor sandsynlighed vælge at lægge et ekstra overhead på, til at sikre sig imod sådanne bøder og udgifter.
Og endelig vi de bud der modtages fra underentreprenører med stor sandsynlighed blive højere, hvis man tidligere har anvendt arbejdskraft der blev aflønnet med mindre end 115 kr i timen.

Alt i alt bliver byggeriet altså dyrere. Hvor meget er svært at sige, men 10-20% er nok ikke urealistisk, givet at lønnen for mange østarbejdere i praksis ligger omkring 80-100 kr i timen.

Hvad sker der ellers?
En højere løn til østarbejderne vil gøre det mere attraktivt at søge til Danmark for at arbejde. Man har dermed gjort incitamentet til at bryde op fra hjemlandet og søge lykken i Danmark større. Flere vil komme hertil og flere vil presse på for at få et af de attraktive job. Dermed vil også mere kvalificeret arbejdskraft byde sig til, og konkurrencen imod de danske håndværkere vil øges.

Alt i alt vil de sociale klausuler altså:
- gøre byggeriet dyrere og dermed øge offentlige udgifter og skatter
- give en øget tilstrømning af østarbejdere og dermed endnu mere pres på de danske håndværkere

OG så glemte jeg helt FOR sociale klausuler... det er nok fordi jeg har svært ved at finde gode argumenter...


Print - 19-10-2013

Fra skidt til værre...

Dan Jørgensen (S, MEP) går for tiden 3Fs ærinde i kritikken af de danske gartnere. Med hård retorik rakker han ned på virksomhederne og beskylder dem for ulovligheder.

Men i virkeligheden har regeringen, EU og 3F - og dermed alle de parter som Dan Jørgensen repræsenterer - selv placeret gartnerne i den situation de står i i dag. Gennem forringede konkurrencevilkår, høje afgifter, høje lønninger og et åbent EU har man skabt et erhvervsklima, hvor valget for mange er: brug billig arbejdkraft eller luk. Praktisk talt alle gør det. Spørgsmålet er kun hvordan. Hvad enten det sker gennem outsourcing, gennem vikarer eller gennem entrepriseaftaler er formålet det samme: at genskabe den tabte konkurrenceevne.

Påstanden fra fagforeningen og Dan Jørgensen er, at man dermed fyrer danskere for at ansætte og udnytte udlændinge. Men det er bare ikke korrekt. For der er slet ikke råd til at ansætte danskere - alternativet er ikke danske job. Det er ingen job. Heller ikke til de danskere, der allerede arbejder i virksomhederne.

3F skriver, at 22% af de ansatte i landbrug og gartneri er udlændinge. Hvis vi antager, at disse aflønnes med 90 kr/time, som det tidligere er kommet frem i medierne og at der er 10.000 ansatte i dansk gartneri, så vil det koste rundt 300 millioner kroner ekstra at lønne til 3Fs mindsteløn. Sammenholdt med et overskud i branchen på samlet set ca 150 millioner, kan man dermed se, at den øvelse som Dan Jørgensen og 3F beder om er umulig. Pengene er der ikke.

I realitetet er det som Dan Jørgensen og 3F altså beder om, at gartnerne skal lukke. Drop eksporten og sats udelukkende på hjemmemarkedet. Dermed vil man gøre 2000 udlændinge og 4000 danskere arbejdsløse, foruden dansk eksport vil falde med rundt 3 milliarder kroner - men det er åbenbart prisen som 3F og Dan Jørgensen mener skal betales, for at de kan sove godt om natten.

Men sover man bedre, hvis man sender en polak hjem fra et job i Danmark, hvor han tjener 10 euro/time, og tilbage til et job hvor han tjener 3 - eller til arbejdsløshed? Og sover man bedre, hvis man gør 4000 flere danskere arbejdsløse? Er det bedre for Danmark og danskerne?

Allan Holm Nielsen

Bragt som debatindlæg i Fyens Stiftstidende 19.10.2013

Print - 30-09-2013

Den NYE Danske Model

Den danske model har været debatteret heftigt de senere år. Vejlegård-konflikten har sat sit præg på fronterne, der er trukket op og Horesta rasler nu med sablen for at få sat fornyet fokus på problemerne. Stive faggrænser samt besværlige og dyre regelsæt, giver virksomhederne dårlige forretningsvilkår og skader branchen. Samtidig står 3F og råber op om at medlemmer af gule fagforeninger nasser på 3Fs indsats, imens medlemmerne forlader 3F i stadig stigende antal. Ydermere viste den ulovlige strejke hos Carlsberg, at selv 3Fs medlemmer er utilfredse med modellen og ikke vil følge dens regler, uanset at det koster bod.

Alt tyder på, at den over 100 år gamle danske model er moden til en opdatering. Med menneskerettighedsdommen, der sikrede frit fagforeningsvalg og en øget konkurrence internt i EU, er der brug for en ny måde at gribe tingene an på.

Det er en sådan moderniseret model jeg vil prøve at skitsere her:

At arbejdstagere har ret til at danne foreninger og forhandle arbejds- og lønvilkår kollektivt, kan vi ikke pille ved. Det er kernen i modellen. Vi kan dog se på, hvilke foreninger, der skal stå for forhandlingerne, hvordan disse skal vælges. I dag har LO forbundene opdelt arbejdsmarkedet imellem sig. De kræver forhandlingsretten for alle arbejdstagere – hvad enten arbejdstagerne i den enkelte virksomhed ønsker det eller ej. Samtidig gør den stramt fagopdelte overenskomstmodel, at mange virksomheder løber ind i problemstillinger med medarbejdere, der reelt ligger i en gråzone imellem flere fagområder/overenskomster, og virksomhederne skal således administrere flere aftaler – til stor gene for planlægningen af arbejdsgangene og en forøget økonomisk byrde.

En løsning på denne problemstilling kunne være, at arbejdstagerne i den enkelte virksomhed selv vælger hvilken fagforening, de vil have til at repræsentere sig. Et arbejdstagerflertal kunne således bestemme om det var Krifa, 3F, eller en helt tredie fagforening man ville have til at repræsentere sig i forhandlingerne med virksomheden – på samme måde som virksomhederne i dag kan vælge den arbejdsgiverforening, de vil have til at repræsentere sig. På den måde kan virksomheder få én samlet overenskomst indenfor et givent arbejdsområde – i stedet for mange, store, generelle, overenskomster, der kun dækker delområder og som efterlader gråzoner og gør administrationen bøvlet og dyr. Samtidig ville fagforeningen, der stod for forhandlingerne vide, at den havde medarbejdernes opbakning. Fagforeningens accept af at påtage sig opgaven kunne tilsvarende kobles med et krav om mindst 50% aktive medlemmer i virksomheden – så der er nogen til at betale omkostningerne. Dermed undgår man at flertallet blot ”nasser” – koblingen mellem forhandlingsret og fagforeningsopbakning sikres. Det frie, menneskerettighedssikrede, fagforeningsvalg kan vi dog ikke røre ved, så organisationstvang kan ikke lade sig gøre. Det er et faktum man må affinde sig med, ligesom f.eks. ytringsfrihed.

Med denne model åbnes samtidig mulighed for, at man laver radikalt anderledes aftaler end i dag. Det kunne f.eks. tænkes, at virksomheder i udkantsdanmark fik meget fleksible og konkurrencedygtige aftaler, der afspejlede de lavere huspriser og som gik på at skabe nye job til arbejdsløse. Overenskomsten kunne også indebære en overskudsdeling eller anden konkurrencesikring af virksomheden, som f.eks. i den nye Danish Crown aftale, så man sigter på at bevare eksisterende arbejdspladser.

Dermed kunne den nye danske model være med til at udjævne nogle af forskellene imellem beskæftigelsesfrekvensen i udkantsdanmark og storbyområderne, og de kan være med til at hjælpe virksomheder i gang ved at stille lempeligere krav i begyndelsen.

EU er udformet så det sikrer virksomhedernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Men den stive danske model gør at 1000-vis af arbejdspladser forlader Danmark hvert år, til skade for samfundet og velfærden. Virksomheder er nød til at have konkurrencedygtige aftaler, der gør dem i stand til at vokse og trives. Ellers lukker eller flytter de. At arbejdstagerne i de enkelte virksomheder er med til at træffe beslutninger om hvem, der skal forhandle deres arbejdsvilkår går fint i tråd med demokrati, frihed og bevægelighed. Omvendt , at arbejdstagerne i én virksomhed skal bestemme løn- og arbejdsforhold i andre virksomheder, er ikke rimeligt – men det er reelt det der sker i den danske model i dag, og det hæmmer jobskabelsen og konkurrenceevnen.

Med ovenstående modernisering af den danske model får arbejdstagerne et medansvar for deres egne job, de gule fagforeninger får chancen for at vise, at de kan tilbyde bedre aftaler – aftaler der gavner begge parter, også arbejdstagerne – og hele arbejdsmarkedet får muligheden for at udvikle sig i en positiv retning. En retning, der ikke er dikteret fra et defacto monopol, men hvor arbejdstagerne får et friere valg end i dag. LO forbundene får til gengæld input til forbedringer og bliver presset til at udvikle sig i den retning medlemmerne ønsker, indtil forbundene er det, de siger, de er: arbejdstagernes bedste valg. Kun ved at lade arbejdstagerne vælge frit, kan man se om det passer, og hvis ikke, så sikre at det kommer til det.

Bragt som kronik i Fyens Stiftstidende 30-9-2013

Print - 22-09-2013

Realistiske løsninger efterlyses

I Debat med Buch på gartneriet Rosborg i torsdags blev tingene noget ophedet, og der gik kludder i begreberne omkring “omfanget”... men “omfanget” af hvad - og hvem bærer ansvaret?

Her kommer lidt fup og fakta fra debatten:

Fagbevægelsen har opfundet et overordnet begreb, som de kalder Social Dumping. Det er ikke ulovligt, men er blevet en moraliserende måde at forsøge at presse virksomhederne på, så de ikke udnytter EUs frie bevægelighed på arbejdsmarkedet og ikke forsøger at presse lønnen ned for at skabe forbedret konkurrenceevne i Danmark.

Ét problem med benævnelsen er, at man har flettet Social Dumping sammen med ulovlige problemstillinger som kontraktlig underbetaling – som Gartneriet Rosborg er blev dømt for og derfor skulle efterbetale 1,8 millioner kroner.

Dette konkrete eksempel hev Dan Jørgensen (S, MEP) frem – og på baggrund af dette, spurgte Jesper Buch, hvad “omfanget var” ... implicit: hvor mange gartnere begår ulovligheder, de kan dømmes for.

Og til dette svarede Charlotte V. Pedersen (3F) “70%”.

Og det tal er ganske givet forkert – meget forkert endda. For gartnerne gør alt hvad de kan for at følge loven.

Der ligger dog den usikkerhed, at reglerne først blev klare omkring hvad der var ulovligt og hvad der var lovligt tilbage i 2011 da Gartneriet Rosa blev dømt for ikke at betale vikarer overenskomstmæssig løn. Man troede indtil da, at vikarer var omfattet af den overenskomst der gjaldt for vikarbureauet, og derfor at fremgangsmåden var lovlig – men det viste det sig, at det var den alligevel ikke.

Derfor er en række gartnere gået i “fælden” og er blevet dømt – heriblandt Rosborg. De troede de overholdt loven – men da den var uklar havde de trådt over stregen.

Gartnerne har derfor været nød til at omorganisere deres virksomheder og udbyde visse arbejdsområder som entrepriser i stedet. Ellers var gartnerierne simpelthen lukket. Dette er fuldt lovligt – men kan naturligvis stadig betragtes som Social Dumping af dem som er modstandere af arbejdskraftens frie bevægelse i EU og fri prisdannelse på ydelser.

Sidstnævnte er en anden årsag til at 3F er så meget imod Social Dumping: man blander det sammen med løndumping - eller løntrykkeri som det i virkeligheden hedder. Fagbevægelsen er af den opfattelse, at det er en dårlig ide at gå ned i løn for at bevare arbejdspladser. Der må ikke være fri konkurrence på arbejdsmarkedet.

Lad falde hvad ikke selv kan stå - er et gammelt liberalt begreb - og det har fagbevægelsen taget til sig, når det drejer sig om virksomheder. Er de ikke stærke nok til at betale lønnen, må de lukke - for modsat virksomheder, ønsker fagbevægelsen ikke deres medlemmer er udsat for fri konkurrence. Det har betydet, at antallet af danske gartneri-virksomheder svinder med ca 5% årligt - og at mange danske arbejdspladser enten outsources eller erstattes af entrepriser.

Måske er det derfor, at 3F indenfor de sidste 5 år har mistet hele 31% af deres medlemmer i gartnerisektoren. Jobbene forsvinder simpelthen, og dem der bliver tilbage er kun rentable fordi virksomhederne bruger entrepriser eller outsourcing. Medlemmerne i branchen oplever altså på første hånd, hvordan deres job vil være i fare, hvis 3F presser på for yderligere fordyrende tiltag. Så man melder sig ud.

I stedet for at tilpasse overenskomsterne, så man kan få bragt konkurrenceevnen tilbage i gartnerierhvervet, så presser 3F i stedet på for at hæve lønningerne endnu mere. Siden finanskrisen ramte i 2008 er lønnen steget hele 16%. Og det vil koste rigtig mange virksomheder livet. Ikke bare dem som bruger entrepriser, men også dem, som ikke gør – for varerne skal passe sammen, når man sælger til f.eks. supermarkeder. Gartnerne skal kunne levere “hele pakken”.

3F har de to sidste overenskomstforhandlinger, haft invitation til at tage dette problem op, men har takket nej. Derfor trives entrepriseaftalerne og de firmaer, der står bag i bedste velgående. Men derved fastholder 3F også de entreprise-ansatte på et lavere lønniveau end nødvendigt, for hvis man åbnede op, kunne man undgå mellemmænd og sikre en højere løn til østarbejderne. Anslået 50% højere! 3Fs modvillighed fastholder altså folk på lavere løn end nødvendigt.

Løsningen med "fuld overenskomstmæssig løn til alle" er et luftkastel, der ikke er praktisk gennemførligt, hvis man vil bevare erhvervet i det omfang det er i dag med 2/3 af produktionen til eksport - og spørger man både politikere og fagbevægelse, er de jo ikke ude på at lukke eksport-erhvervet.

Hvem der reelt udfører Social Dumping kan derfor diskuteres: - er det virksomheden, der betaler folk 2-3 gange bedre end alternativet i de ansattes hjemland? - er det fagforeningen, der fastholder folk på en lavere løn end nødvendigt? Det er jo reelt den sidste løsning som 3F og Dan Jørgensen bakker op om.
For hver østarbejder der er i DK anslåes det, at der holdes 1-2 danskere i job også – fordi østarbejderne sikrer konkurrenceevnen i eksporterhvervene, og det trækker danske arbejdspladser med også.

3F og Dan Jørgensen bakker i stedet for op om outsourcing, hvor f.eks. stiklinger produceres i Vietnam og Kenya.

Det fører til endnu flere spørgsmål:
- hvorfor er det moralsk forkert at sikre danske job?
- er det godt for EU at outsource til f.eks. Vietnam og Kenya som alternativ?

Logisk set, sikrer man størst mulig værdiskabelse ved at beholde jobbene i Danmark - både for danskerne og for EU - men det kræver at vi tilpasser konkurrenceevnen så det er en realistisk mulighed.

Når 3F holder fast i, at østarbejdere skal have samme høje løn som danskere, vel vidende, at de taler sproget dårligere og ikke forstår de danske virksomheder - så sker det for at sikre flere danskere et job. Men det betyder samtidig, at 3F reelt forsøger at forblænde østarbejdere med, at de har krav på en højere betaling, vel vidende, at dette lønkrav med stor sandsynlighed vil gøre at de må rejse tomhændede hjem uden arbejde. Manøvren er med andre ord et forsøg på at stække arbejdskraftens frie bevægelse i EU - og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Dan Jørgensen bakker 3F op dette forehavende. Det er stik imod EUs principper og den lov DJ repræsenterer.

Det er i øvrigt interessant, at da Merete Riisager (LA, MF) fremlagde det faktum, at mindstelønnen indenfor gartneribruget er væsentligt højere end for industrien, så benægtes dette af Charlotte V. Pedersen. Men læser man overenskomsten, kan man se, at mindstelønnen for en ufaglært gartner er ca 130 kr i timen (180 alt inkl. ) mens den indenfor industrien (3Fs egen overenskomst!) er blot 110 (150 kr alt inkl.). Havde gartnerne samme lavere ufaglærte sats, ville hele ovenstående konkurrenceevne-problem stort set være løst. Med andre ord, så har 3F sejret ad helvede til - og de har selv skabt det problem som de idag beklager sig over.

Hvis 3F sænkede mindstelønnen til 110 kr i timen og Socialdemokratiet samtidig lyttede til Liberal Alliance og hævede beskæftigelsesfradraget til 7000 kr pr måned, så ville købekraften hos de lavestlønnede være stort set uændret. Man kunne dermed både skabe arbejdspladser og løse mange af problemerne med Social Dumping og løntrykkeri.

Men i stedet bliver man ved med at insistere på urealistiske løsningsmuligheder, der blot vil gøre ondt værre.

Allan Holm Nielsen

Print - 11-06-2013

Nødvendigt lønpres

Der er for tiden meget fokus på gartnernes situation. Lønniveauet bliver - i en meget negativ, skinger følelsesladet debat - udsat for en eksponering og skævvridning ingen er tjent med. Jeg vil derfor forsøge på at forklare situationen og løsningsmulighederne her:

Fakta er: Der er ca 300 gartnerier i Danmark, de producerer varer for rundt regnet 4,5 milliarder, hvoraf 3 milliarder går til eksport. Det samlede overskud er omkring 150 millioner, men meget skævt fordelt. Reelt kører langt de fleste med 0-resultater. Der er beskæftiget i alt omkring 10.000 mennesker i eller omkring erhvervet. I 2012 blev der slet ikke bygget nye arealer i landet – og generelt investeres der meget lidt og kun kortsigtet. Gartnerne har mistet troen på fremtiden, hvilket bl.a. også afspejler sig i at den danske elevsøgning er meget lav, næsten 0.

Den overenskomstmæssige løn for en ufaglært gartner er 130 kr i timen, i resten af industrien i Danmark er ufaglært løn omkring 110. I forhold til Sverige er en dansk gartneri-medarbejder ca 35 kr dyrere i timen, i forhold til Tyskland og Holland endnu mere. Dertil kommer særlige sæsonarbejder-muligheder, som yderligere skævvrider konkurrencesituationen. For at have en chance for at overleve, har mange danske gartnere benyttet sig af vikarer eller entreprise-aftaler. Her tager man medarbejdere ind fra f.eks. østeuropa gennen bureauer, der lønner med ca 60 kr i timen. Gartneren betaler ca 90 kr i timen. Resten dækker feriepenge, sygdom, og overskud til bureauet.

Fagbevægelsen skriger på urimelige arbejdsvilkår for medarbejdere, der går til 60 kr i timen. Og mange ville gerne lønne bedre. Der er bare ikke råd. Løsningen der peges på af fagbevægelsen - alle skal have 130 kr – er derfor ikke realistisk. Den vil betyde, at en meget stor del af eksporten og måske også den nationale afsætning, vil gå tabt, for de danske priser vil skulle hæves med måske 20% for at få sådanne lønstigninger igennem. Det vil betyde at danske produkter bliver valgt fra. Resultatet: at 2/3 af branchen må lukke. Måske mere.

Problemstillingen består derfor i følgende: Hvordan får man sikret en bedre løn til vikarerne, hvordan får man flere danskere i arbejde og hvordan får man sikret dansk konkurrenceevne på det europæiske marked.

Løsningen kan udføres i to elementer: Ved at indføre en overenskomstmæssig mulighed for at tage sæsonarbejdere ind i gartnerierne til 80 kr i timen (+ feriepenge) kan fagbevægelsen skabe et alternativ til vikarbureauerne. Dermed vil vikarerne med et trylleslag få 50% mere i løn og den side af problemet ville være løst. Det er naturligvis ikke en optimal løsning, men det er en realistisk løsning der ville kunne gennemføres her og nu – vel at mærke uden at der lukkes gartnerier og uden at vi mister eksport. Det lavere løntrin kunne samtidig bruges som en form for indslusningsløn for danskere der har været udenfor arbejdsmarkedet længe, og som har brug for at komme igang igen. Det er en bonus ved løsningen.

Andet element er en generel sænkning af lønniveauet i gartneribranchen – og andre industrier også, måske. Denne består i en sænkning af grundlønnen med mindst 20 kr i timen – gerne mere. Denne sænkning vil naturligvis have en negativ indflydelse på rådighedsbeløbet for mange ansatte, og er derfor uacceptabel. Lønsænkningen skal derfor kompenseres ved at jobfradraget øges tilsvarende, så den enkeltes rådighedsbeløb bevares. Dermed bliver løsningen spiselig og realistisk at gennemføre for de danske medarbejdere. Løsningen er dog vanskelig at implementere, fordi den kræver en koordineret indsats fra fagbevægelse og regering. Dog har vi pt en oplagt mulighed i Jan Johansen. Han er fynbo, medlem af regeringen for Socialdemokratiet og samtidig repræsentant for 3F, og sidder i en unik position til at få sådan en løsning debatteret og gennemført.

Tilbage er nu blot at tage arbejdstøjet på, smøge ærmerne op og gå i gang. Men desværre drukner hele problemstillingen i politisk positionering, avisforsider og personfnidder. Det er ikke det som gartnerne, deres medarbejdere eller danskerne generelt har brug for. De har brug for løsningsorienterede, realistiske politikere og løsninger.

Politikerne kan naturligvis også tage den moraliserende hat på og holde fast i, at det hedder 130 kr eller ingenting. Men så var det mere rimeligt for gartnerne, at man indså konsekvenserne og lavede en afviklingsløsning af dansk gartneri, så man undgik for mange hårde konkurser og for mange spøgelses-gartnerier, der lå rundt omkring og forfaldt.

Om man vil det ene eller det andet, er ude af mine hænder – det er op til politikerne og fagbevægelsen. Vil man vækst og trivlsel i dansk gartneri – eller vil man afvikle branchen i forhold til det omfang den har i dag – og sende 1000-vis af danskere ud i arbejdsløshed.

Bragt som Kronik i Fyens Stiftstidende 11-6-2013

Print - 06-06-2013

Elprisen rammer 50 gange normalen 7.6.2013 kl. 7-12 i Vest-Danmark

Her ser vi resultatet af en grøn el-politik og et el-marked der ikke fungerer. Hvor vi i blæsende perioder sender gratis strøm til Norge og Sverige (se artikel fra 18.3.2013), betaler vi i vindfattige perioder, hvor der er et kraftværk eller to ude til renovation, gigantiske overpriser for strømmen.

Markedet hænger simpelthen ikke godt nok sammen til at levere strøm nok til Danmark Vest - og resultatet er at strømprisen på spotmarkedet i morgen er næsten 50 gange normalen i perioden 7-12 i morgen fredag d. 7.6.

Det er en katastrofe for virksomheder der ikke har sikret prisen - for det betyder, at man på bare én dag får en strømregning svarende til en hel måneds forbrug.

De meget høje el-priser skyldes, at vindprognosen for formiddagen er ekstremt lav. Inputtet fra vindmøllerne er med andre ord meget lavt. Samtidig er der en del vedligeholdelsesprojekter igang, f.eks. er Blok 7 på Fynsværket ude. Det betyder, at der er for lidt strøm til at dække behovet, og med den høje pris forventer Energi.dk at forbrugerne holder igen og man derved får markedet tilbage i balance. Alternativt kan reserveproduktion - der er ganske dyr - sættes ind.

For de danske gartnere er problemet dog dobbelt. At Blok 7 er ude, betyder nemlig, at de skal aftage dyr affaldsvarme i stedet. Deres varmepris er i renoverings-perioden på ca 1 måned dermed næsten det dobbelte af den normale. Med de høje, ustabile el-priser rammes de to gange.


Print - 05-06-2013

Social dumping - sygdom eller symptom

Begrebet ”social dumping” fylder meget i medierne for tiden. Begrebet er relativt nyt og bruges primært til at beskrive når overenskomstmæsige forhold ikke overholdes. Begrebet leder opmærksomheden hen på, at de omfattede personers sociale status sættes under pres hvis lønnen sænkes. Social dumping er imidlertid ikke noget nyt fænomen. Det er såkaldt ”new speak” for dét der længe har været kendt som lønpres – en konkurrence om arbejdspladser ved at tilbyde arbejdskraft til en lavere sats end den ellers forekommende. Det sociale aspekt er tilknyttet som en form for bonus-effekt. Lønpres er en naturlig del af et kapitalistisk samfund, hvor varer og ydelser prissættes frit efter udbud og efterspørgsel, indtil der indfinder sig en balance. Sådan har det altid været, det er der ikke noget nyt i.

Mange vil måske mene, at lønpres eller social dumping er en sygdom, der skal bekæmpes. Men det er ikke helt beskrivende nok. Social dumping er ikke sygdommen – social dumping er symptomet, der opstår på grund af sygdommen. Ydermere kan flere forskellige sygdomme lede til social dumping, så bare at diagnosticere ud fra symptomet alene, kan ikke identificere sygdommen og dermed kuren.

Virksomheder i Danmark er underlagt fri konkurrence. Fri konkurrence er ligefrem lovbefalet i de fleste tilfælde. Prisaftaler og karteldannelse er forbudt og skadeligt. Selv virksomheder, der kun producerer varer til hjemmemarkedet er underlagt skarp konkurrence, da vi importerer en mængde varer indenfor stort set alle produkttyper. Konkurrenceevne er med andre ord en særdeles vigtig parameter for virksomheders overlevelse. Da løn er en stor del af mange virksomheders omkostninger og lønniveauet i Danmark er blandt de højeste i verden, spiller lønnen en stor rolle i forhold til danske virksomheders konkurrenceevne. Det høje lønniveau betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne sættes under hårdt pres, særligt i en krisetid som nu, hvor prisstigninger på produkter er lav eller negativ. Når virksomhederne ikke kan hæve priserne på deres produkter, eller ligefrem må sætte priserne ned, er der brug for løntilbageholdenhed eller lønnedgang – og her opstår problematikken omkring lønpres og social dumping så. For med krisen kom høj arbejdsløshed, og flere og flere står i kø for at få et job. Vil virksomhederne med andre ord forbedre deres konkurrenceevne for at overleve, er det nærliggende at tilbyde arbejdet til en lavere løn, forbedre konkurrenceevnen og gøre produktionen rentabel igen. Alternativet ville ofte være at lukke produktionen ned og skabe endnu flere arbejdsløse. Men hvad er sygdommen i ovennævnte? Der er to primære muligheder.

Første mulighed er: For høje offentlige omkostninger. Disse nødvendiggør høje skatter og afgifter, som dermed presser konkurrenceevnen ned.

Anden mulighed er: En for stærk fagbevægelse, der har presset lønnen i en branche op i niveauer som branchen ikke kan bære, så konkurrenceevnen bliver for dårlig.

Fagbevægelsen peger på en tredje mulighed: Griske arbejdsgivere ønsker at drive lønnen ned for profittens skyld. Med andre ord: selve kapitalismens grundlag – den frie konkurrence - gøres til syndebuk.

Bekæmpelsen af social dumping forsøges derfor pt gennemført ved at holde fast i overenskomstmæssige satser, uanset at disse ikke er bæredygtige i et frit og åbent europæisk marked. Man ignorerer de lovkrav der normalt er om fri prisdannelse og karteller. Lønningerne holdes kunstigt oppe. Der bliver ubalance mellem løn og produktivitet/værdiskabelse. Problemet er bare, at den tilgang ikke kurerer sygdommen. Det fjerner måske nok symptomet i visse tilfælde, men behandlingen vil blot gøre sygdommen endnu værre.

De virksomheder der ikke har overskud til at dække de høje lønomkostninger vil forsvinde – enten ved at de lukker eller ved at de flytter til udlandet. Arbejdsløsheden vil med andre ord stige og de offentlige omkostninger øges fordi skatterne igen må sættes op. Lønnen er måske ikke sat ned på papiret, men udhulet, ved at købekraften mindskes. Skal det så atter kompenseres, må lønnen sættes op, konkurrenceevnen forringes og flere bliver igen arbejdsløse. Symptombehandlingen skaber en negativ spiral som blot gør problemet værre og værre.

I min optik kan problemet kun løses ved en koordineret indsats: Lønningerne skal sænkes samtidig med at skatter og afgifter sættes ned, så købekraften i vid udstrækning bibeholdes. Kun derved kan man få den synergieffekt, der er nødvendig: Flere og nye arbejdspladser vil sænke de offentlige udgifter til overførselsindkomster, der igen vil give det offentlige den besparelse, der skal finansiere skattenedsættelsen.

Dagens debat om social dumping fokuserer slet ikke på denne fælles løsning. Der fokuseres udelukkende på overenskomstmæssige satser og at man under ingen omstændigheder vil acceptere lønnedgang, trods det koster danske arbejdspladser eneste hver dag. Debatten skal drejes og en koordineret indsats skal igangsættes, så vi kan få øget vores konkurrenceevne, få skabt de nødvendige arbejdspladser og få stoppet den frygt for arbejdsløshed, som præger samfundet i dag. Kun derved kan vi overkomme sygdommen, få skabt vækst og blive raske igen.

Allan Holm Nielsen

Print - 20-04-2013

Gartneribrugets konkurrenceevne 2000-2012

Gartnerierhvervets omkostningsproblematik i perioden 2000-2012 Det danske gartnerierhverv gennemgår i disse år en trist udvikling. Færre og færre virksomheder investerer og bygger nyt, mens stadigt flere lukker eller går konkurs. Grunden til denne kedelige tendens skal findes i omkostnings- og prisudviklingen for erhvervets primære ressourcer: energi og arbejdskraft, sammenholdt med prisudviklingen for erhvervets produkter.

For at starte med det positive, så har erhvervet siden 2000 oplevet en generel prisstigning på gartneriprodukter på ca 22 procent, når man tager grøntsager og potteplanter under ét. Blandt disse to er grøntsager steget mest, med næsten 32%, mens potteplanter er steget mindst med 11%. Kalanchoe (brændende kærlighed, som længe har været Danmarks største potteplantekultur) er medtaget som reference, og for at vise, at enkeltårene kan svinge en del fra kultur til kultur.

På udgiftssiden er stigningerne mere markante og udsvingene kraftigere. For at starte på den største post i regnskaberne, lønomkostningen, der typisk udgør 30-40% af udgifterne i et gartneri, ser vi en meget stabil udvikling. I alt er lønnen steget med 53% over perioden, med særligt store stigninger i perioden 2005-2008 hvor den gennemsnitlige stigning var over 5% årligt. Lønomkostningen er med andre ord steget med ca 30% mere end produktpriserne set over en bred kam, og mere end 40% for potteplanter, isoleret set. At potteplantegartnerier i dag dog generelt giver bedre afkast end grøntsagsgartnerier, hænger sammen med at man på potteplanter har haft den største udvikling i automatisering og mekanisering. Antallet af timer forbrugt pr produceret enhed er nedbragt kraftigt for at kompensere for de store lønstigninger. Den mekaniseringsudvikling er nu meget vanskelig at fortsætte og kræver store investeringer, fordi de lavest hængende frugter er plukket.

På energisiden ser det endnu værre ud. Her er de to primære energikilder i erhvervet el og fjernvarme. El udgør en meget svingende del af de samlede omkostninger for gartnerne, alt efter om kulturen kræver vækstlys eller ej, men overordnet set er energi den anden-største udgiftspost for langt de fleste. Fjernvarmeprisen i Odenseområdet er i perioden steget med hele 183%. Stigningen skyldes primært at fjernvarmeprisen er afhængig af kulprisen, som er steget kraftigt. På el-siden er tillige en stærk afhængighed af kulprisen, idet de største el-værker i Danmark i mange år har været kulfyrede. Men stigningen her er dog mindre og kun på 121%, idet elmarkedet er blevet liberaliseret og billigere energi fra Tyskland, Sverige og Norge presser priserne ned. Dog bør man i el-prisen medregne den såkaldte PSO afgift, som er en merpris der betales til primært vedvarende energiproduktion i Danmark. Lægges denne afgift, som blev vedtaget i sin nuværende form i 2005, oveni, er stigningen på el-prisen på hele 248%! Og dermed større end prisstigningen på fjernvarme. Samtidig forværres effekten af PSO afgiften, fordi vores nabolande ikke har en tilsvarende afgift.

Disse forskellige hastigheder i prisudvikling: lave stigninger på produktpriser og høje stigninger på ressourcerne, har gjort at erhvervet er blevet særdelse hårdt presset de seneste 10-15 år. Som nævnt har effektiviseringer kunnet afbøde de værste omkostningsstigninger på arbejdslønnen, og på energisiden har isolering, effektivisering og nedlukning i de koldeste måneder reduceret forbruget en hel del. Ser man på energiforbruget samlet set, har gartnerne reduceret forbruget med ca 40% i perioden 1996 til 2010. Skal effektiviseringen fortsætte, kræves massive investeringer i nye væksthuse, ny teknik og udvikling af nye metoder og produkter som kræver mindre arbejdskraft og mindre energi. Udviklingen og investeringerne hæmmes samtidig af lave overskud i erhvervet generelt og banker der ligeledes er meget forsigtige med at låne ud til de enorme investeringer, der ofte har en lang tilbagebetalingstid.

På arbejdskraftsiden presses branchen yderligere af fagbevægelsen, der ikke ønsker at lade udenlandsk arbejdskraft bidrage til at øge erhvervets konkurrenceevne, som det f.eks. sker i Tyskland og Holland. På den politiske bane har skiftende regeringer ikke formået at reducere erhvervets byrder og omkostninger, men tværtimod øget dem. Samtidig er mange love og ændringer indført med så korte høringsfrister og varsler, at erhvervet reelt ikke har haft mulighed for at omstille sig inden de trådte i kraft, og det har svækket tilliden til politikerne og systemet yderligere.

Generelt betyder dette, at der i 2012 ikke blev bygget nye gartnerier i Danmark. De sparsomme investeringer der blev gjort, var drevet af tilskudsordninger og truslen om endnu højere energipriser i fremtiden. Med regeringens fortsatte investeringer i sol- og vindenergi, ser særligt omkostningerne til el ud til at ville fortsætte med at stige i fremtiden.


Indexerede priser på primære ressourcer og produkter. Kilder: Dansk Statistik, Energinet.dk, Nordpoolspot.dk, Fjervarmeforeningen, 3F og danske gartnere.

Erhvervets muligheder i fremtiden er således meget begrænsede. Overordnet set, skal produktudvalget tilpasses, så de mest energi- og arbejdskrævende produkter skæres væk, hvis disse produkter er udsat for konkurrence fra de omkringliggende lande, der alle har lavere omkostninger. Der skal satses på niche-produkter og hjemmemarkedsprodukter der kan bære den høje pris der er ved at producere i Danmark. Konkurrencen om det Europæiske marked skal foregå på produkter, hvor sorts-rettigheder ejes af Danske virksomheder, så priserne derigennem kan styres. Desværre er sådanne metoder meget omkostningskrævende og det sætter igen erhvervet i den samme klemme som for energi- og arbejdskraft: det er vanskeligt at finde risikovillig kapital.

Resultatet forventes derfor at blive, at en meget stor del af de danske gartnerivirksomheder vil lukke. I forvejen reduceres antallet af gartnerivirksomheder med omkring 5% hvert år, så der nu kun er ca 300 medlemmer tilbage i Dansk Gartneri. Denne tendens forventes at fortsætte og måske at intensiveres, efterhånden som produkterne vil blive rettet mere og mere imod hjemmemarkedet i stedet for mod eksport.

I dag udgør eksport ca to trediedele af erhvervets omsætning på 4,5 milliarder kroner. Denne andel forventes indenfor 5-10 år at falde til under én trediedel, hvis ikke der sker drastiske ændringer i erhvervets konkurrenceevne fremadrettet, og dermed forventes erhvervet at blive reduceret med 30-40% i overordnet størrelse. Gartnere der får en god idé og ønsker at sætte en produktion op med profit for øje, må forventes at lægge produktionen i udlandet, idet det alternativt primært vil være fædrelandskærlighed, der skal være argumentet for at holde produktionen i Danmark. Rationelt set er det svært ved at få øje på andre argumenter.


Print - 18-03-2013

Blæsevejr sender millioner til Sverige og Norge

Det kraftige blæsevejr i weekenderne vi har haft d. 9-10 og 16-17 marts har givet en en uheldig sideeffekt. Vinden har medført en meget stor produktion af vindenergi fra landets vindmølleparker, og isoleret set er det godt. Ren grøn energi er en positiv ting. Problemet opstår når energien skal afsættes på det frie elmarked kaldet Nordpool, som vi er tilknyttet i Danmark, for markedet er ikke ret stort i weekenderne. Det skyldes dels dels at meget virksomhedsdrift ligger stille i weekenden - energiforbruget er altså relativt lille - og dels at kraftvarme anlæggene der leverer varme til fjernvarmekunderne allerede for længe siden har sat sig på en væsentlig del af elproduktionen.

Konkret betyder det, at ud af landsts elforbrug på ca 4000 MW sidder den kraftvarmeværkerne på ca halvdelen - eller omkring 2000 MW. Resten skal så ideelt set dækkes af vindenergi, men på blæsende dage som i marts, producerer de nuværende vindmølleanlæg omkring 4000 MW også - og der er dermed en overproduktion på ca 2000 MW der skal afsættes i udlandet. Her er Sverige og Norge de primære aftagere, for de kan lukke ned for deres vand- og atomkaft og aftage den grønne strøm. Men ikke for enhver pris.

Prisen fastsættes på Nordpool, time for time, dagen før, baseret på bl.a. vindprognoser. Og prisen i weekenden, f.eks. søndag d. 17.3, var lav. Meget lav. Normalt ligger elprisen omkring 30 øre pr kWh - dvs. på ca det halve af de godt 60 øre vindmølleparkerne er lovet som afregning af staten. De resterende 30 øre financierer elforbrugerne i fællesskab gennem PSO afgiften. Men på dage som søndag, der ryger elprisen på det frie elmarked helt ned omkring 5-6 øre - og i nogle timer endda under 0 øre - prisen var faktisk negativ et par timer!. Det betyder, at stort set hele prisen på vind-energien skal betales gennem PSO afgiften, og når så oven i købet vi producerer mere end vi kan bruge i Danmark og blot sender energien til Sverige og Norge, så begynder systemet at vise sine mangler.

Problemet er, at vindmøllerne ikke er forpligtede til at lukke ned for produktionen når der er massiv overproduktion og markedet ikke kan følge med. El-nettet skal dog altid være i balance, og derfor må man forære strømmen væk, for at bringe systemet tilbage i balance. Regningen betaler de danske forbrugere og virksomheder - og den bliver høj. På en dag som søndag d. 17.3 ryger i snit 2200 MW ud af landet i timen, og det giver, med et tab på ca 60 øre pr kWh, en pris på ca 30 millioner kroner som skal financieres gennem PSO afgiften.

30 millioner kroner er sjovt nok tæt på det beløb som de danske gartnere har bedt Energiminister Martin Lidegaard om som rabat i forhold til PSO afgiften. Denne afgift har ingen andre af vores konkurrerende nabolande, og den er et stort problem for erhvervet. Men indtil videre har svaret været afvisende fra energiministeren. I stedet har man i Vækstplan 2013 foreslået at droppe energispareafgiften, en afgift som erhvervet alligevel er delvist fritaget for. Besparelsen for gartnerne er derfor kun ca 2 millioner kroner på denne post.

Indtil videre må gartnerne således stå og se på, at vi fra dansk side forærer strøm til svenskerne, som samtidig er vores store konkurrenter og pt tiltrækker flere og flere investeringskroner fra Danmark, netop fordi vi i Danmark har for høje omkostninger på blandt andet PSO. Og på bare én blæsevejrsdag har landet foræret hele den rabat væk som de danske gartnere så tvingende har brug for.

Oven i denne barokke situation er regeringen ved at lægge sidste hånd på Anholt parken - Danmarks største vindmøllepark, som ikke bare er lovet 60 øre pr kWh, men hele 105 øre. Den vil med andre ord gøre eksporten af gratis vindmøllestrøm endnu større, og stille gartnerne endnu ringere i konkurrencen med svenskerne. Værst er næsten, at regerinen ingen som helst ideer har til tiltag der reelt vil forbedre produktionserhvervenes situation. Omkostningerne fortsætter deres himmelflugt og arbejdspladserne forsvinder i snesevis hver dag. Hvor skal det dog ende? Hvornår begynder politikerne at tænke i vækst og arbejdspladser i stedet for grøn profil-politik?